Hjemmebatterier hos Bodil

Hjemmebatteri: spar på strømmen og tjen på elnettet

Fire mærker og én ærlig rådgivning. Vi guider dig gennem batterijunglen og finder det system, der passer til dit forbrug. Samtidig støtter du den grønne omstilling og gør det danske elnet, og dit eget lokalområde, mere stabilt — og du kan tjene penge på det via netbalancering.

★★★★★ Trustpilot 4,4/5 VE-godkendte installatører 4 mærker, én rådgivning
SigenStor Neo hjemmebatteri, ét af Bodils fire batterimærker

Hvorfor hjemmebatteri

Seks grunde til at få batteri i huset

Et hjemmebatteri er ikke længere kun for solcelleejere. Det er en investering i lavere elregning, tryghed og en løbende indtægt fra elnettet — og et konkret bidrag til den grønne omstilling, et mere stabilt dansk elnet og et mere robust lokalområde.

Lavere elregning

Batteriet lader op, når strømmen er billig om natten eller midt på dagen, og bruger den, når prisen topper morgen og aften. Du flytter dit forbrug uden at ændre vaner.

Indtjening via netbalancering

Alle vores batterier kan tjene penge ved at hjælpe Energinet med at holde elnettet stabilt. Du støtter samtidig den grønne omstilling og dit eget lokalområdes elstabilitet. Indtjeningen afhænger af marked og elprisområde (DK1/DK2).

Nødstrøm og backup

Ved strømafbrydelse kan batteriet holde de vigtigste apparater kørende. Flere af systemerne skifter så hurtigt, at du knap nok opdager afbrydelsen.

Uafhængighed af elpriser

Krige, gasmangel og andre globale kriser kan sende elpriserne i vejret i lange perioder. Et batteri gør dig mindre afhængig af, hvad der sker på verdensmarkedet, og giver dig en buffer, når priserne stiger måneder eller år i træk, ikke kun i morgen- og aftentimerne.

Højere boligværdi

Et energioptimeret hjem med batteri står stærkere ved salg, i takt med at flere købere efterspørger lave energiudgifter.

Virker med og uden solceller

Har du solceller, gemmer batteriet overskudsstrømmen til om aftenen. Har du ikke, tjener batteriet stadig på prisforskelle og netbalancering.

Moderne batterier

Mere end en kasse med celler

Flere af vores systemer, blandt andet SigenStor Neo, SAJ HS3 og Emaldo Power Sense, samler batteri, inverter og AI-styring i én samlet enhed, som Bodil sætter professionelt op. Det giver mindre kabling, en pænere installation og ofte en hurtigere idriftsættelse, end når batteri og inverter er to separate kasser.

Batteri – lagrer strømmen
Inverter – omdanner strømmen til brug i hjemmet
AI-styring – optimerer op- og afladning automatisk
Installation – sat professionelt op af Bodil
Backup ved strømafbrydelse – valgfrit tilkøb hos nogle mærker

Elbesparelse

Hvor meget kan du spare på strømmen?

Batteriet lader op, når strømmen er billig, og bruger den, når den er dyr. Skru på tallene, og se, hvad prisforskellen er værd for dig over tid, inklusive at prisforskellen typisk stiger år for år.

Vælg et udgangspunkt (valgfrit)

Dit forbrug og batteri

15,0 kWh

Vi regner med, at ca. 20% af kapaciteten er reserveret til netbalancering og ikke til elbesparelse — den andel kan være højere eller lavere hen over året.

3,6 kWh/dag

Batteriets elektronik og styring bruger selv lidt strøm, det trækker vi fra.

1,2×

Kræver, at din husstand rent faktisk kan bruge den ekstra opladning i spidstimerne.

15 år

Markedsforhold

1,5 kr./kWh

Du kan se de aktuelle elpriser her.

2,0%/år
10.000 kr./år

Netbalancering er estimeret og varierer ift. produktet, og ikke installatøren. Vi har de batterier der giver den største indtjening på markedet.

Historisk har vi ca. hvert 10. år et år med ekstreme elpriser (fx energikrisen i 2022). Sæt hak for at regne ét år ind til 180% af den normale prisforskel. Kilde: Danmarks Statistik.

Samlet besparelse

0 kr.

0 kr.
Elbesparelse
0 kr.
Netbalancering
0
kWh leveret pr. dag
0
kr. i år 1
0
kr. i år 10
Book en gratis rådgivning

Illustrativ beregning, ikke en garanti. Forudsætter, at din husstand rent faktisk kan bruge den ekstra opladning i spidstimerne, og at prisforskellen mellem dyr og billig strøm udvikler sig som antaget. Faktisk besparelse afhænger af dit forbrugsmønster og elprisudviklingen. Book en gratis rådgivning, og vi regner på dine egne tal.

Vores batterier

4 mærker. Én ærlig rådgivning.

Batterimarkedet er en jungle af mærker, moduler og løfter. Vi har gjort arbejdet for dig: Bodil sælger fire mærker — Solplanet, SigenStor, SAJ og Emaldo — og vi er ikke gift med ét af dem. De fleste af mærkerne findes i flere størrelser eller prispunkter, så rådgivningen tager udgangspunkt i dit forbrug og dit budget, ikke i hvad vi har mest af på lager. Alle mærker er positivliste-godkendte og kan tjene penge på netbalancering.

SAJ HS3, markedets slankeste batteritårn på 17 cm

SAJ HS3

Billigst i gang, fra 56.000 kr.: markedets slankeste batteritårn (17 cm), nemt at finde plads til indendørs. Bonus: 11 kW elbil-lader kan bygges ind i selve tårnet.

  • Laveste startpris: fra 56.000 kr.
  • Markedets slankeste batteritårn (17 cm)
  • 11 kW elbil-lader kan bygges ind i selve tårnet
fra 56.000 kr.
Bedst indtjening pr. krone brugt
Indtjeningspotentiale
Teknologi & levetid
Installation & plads
Se den fulde sammenligning
Solplanet Ai-HB G2 batteritårn med ASW-inverter

Solplanet

Værdi: Ai-HB G2-E Performance: Ai-HB G2 Pro

Bedst til solcelleejere, der vil have mest værdi: gennemprøvet inverterteknik (ex-SMA) og officielt GridPlus/Sunmate-partnerskab for netbalancering. Værdi-modellen til frostfri indendørs placering.

  • Gennemprøvet inverterteknik (ex-SMA)
  • Officielt GridPlus/Sunmate-partnerskab for netbalancering
  • Kan udvides op til 163,84 kWh
Værdi fra 63.000 kr. · Performance fra 70.000 kr.
Bedste value til indendørs installation
Indtjeningspotentiale
Teknologi & levetid
Installation & plads
Se den fulde sammenligning
SigenStor Neo hjemmebatteri, trefaset system med 0 ms nødstrøm

Sigenergy

SigenStor Neo, BAT 6.0 SigenStor Neo, BAT 8.0

Bedst til teknologi og backup: 0 ms nødstrøm til hele hjemmet, 10.000 cyklusser, 100% brugbar kapacitet og markedets bedst-ratede app.

  • 0 ms nødstrøm til hele hjemmet (63 A)
  • 10.000 cyklusser og 100% brugbar kapacitet
  • Markedets bedst-ratede app
BAT 6.0 fra 62.000 kr. · BAT 8.0 fra 62.000 kr.
Topklasse teknologi og performance
Indtjeningspotentiale
Teknologi & levetid
Installation & plads
Se den fulde sammenligning
Emaldo Power Sense hjemmebatteri, dansk system med Grid Rewards

Emaldo

Sense (vist her)CoreStore — fra 65.000 kr.

Bedst til garanteret indtjening og dansk tryghed: dansk virksomhed, dansk support og markedets eneste garanterede netbalancerings-udbetaling.

Grid Rewards: garanteret mulighed, p.t. på pause, forventes åben august 2026

  • Dansk virksomhed med dansk support
  • Markedets eneste garanterede netbalancerings-mulighed
  • Kan udvides trinvist op til 143 kWh
fra 78.000 kr.
Eksklusivt, premium og brugervenligt
Indtjeningspotentiale
Teknologi & levetid
Installation & plads
Se den fulde sammenligning
Frederik Schwarz, batterispecialist og energiteknolog hos Bodil Energi, rådgiver om hjemmebatterier
Frederik Schwarz Energiteknolog og batterispecialist

Ærlig rådgivning

Usikker på, hvilket batteri der passer til dig?

Frederik og resten af batteriteamet gennemgår dit elforbrug og anbefaler den rigtige størrelse og det rigtige mærke. Gratis og uforpligtende.

Sammenligning

Sammenligningstabellen: ærlige tal fra databladene

Vi starter med den lette udgave: fire mærker, ingen konkurrent, og enkle 1-5-vurderinger i stedet for rå datablad-tal — godt udgangspunkt, hvis du bare vil vide, hvad du skal vælge.

Kriterie SolplanetSigenStor NeoSAJ HS3Emaldo
Bedst til Bedste value til indendørs installationTopklasse teknologi og performanceBedst indtjening pr. krone brugtEksklusivt, premium og brugervenligt
Indtjeningspotentiale Solidt Sunmate-partnerskab Høj kontinuerlig effekt og kapacitet giver stort netbalancerings-potentiale via Sunmate.io Højeste udbetaling ved netbalancering — men ikke samtidig med elbesparelse Bedst Eneste med garanteret udbetaling (p.t. på pause)
Teknologi & levetid Gennemprøvet inverterteknik (ex-SMA) Bedst 0 ms backup, flest cyklusser, bedst-ratede app Solidt; elbil-lader kan bygges ind i tårnet Solidt; backup er tilkøb
Installation & plads E modellen kræver et støvfrit rum; Pro tåler lidt mere. Ikke til udendørs installation. Bedst Alt-i-et design, kan også stå udenfor i frost Bedst Markedets slankeste batteritårn (17 cm), kan også stå udenfor Kan stå udenfor under halvtag/overdækning
Dansk producent-support ✓ Ja ✗ Nej ✗ Nej ✓ Ja
Bodil-support ✓ Ja✓ Ja✓ Ja✓ Ja
Pris (fra) 63.000 kr.62.000 kr.56.000 kr.78.000 kr.

Bodil-support (dansk support fra os) følger med, uanset hvilket mærke du vælger. Dansk producent-support handler om, hvorvidt producenten selv har dansk tilstedeværelse — det har kun Solplanet og Emaldo.

Vurderingerne (1-5) er Bodils eget, forenklede skøn baseret på databladene og priserne i den detaljerede sammenligning — ikke en producent-rating. Se "Detaljeret sammenligning" for de fulde tal, kilder og forbehold.

Vil du have flere detaljer?

Se den fulde sammenligning med alle tal fra databladene

Alle specs, priser og fysisk størrelse for systemerne, inklusive et benchmark af en populær konkurrent.

Styrkeprøven

Den rene styrkeprøve

Her fjerner vi markedsføringen og ser på én ting: hvor meget effekt systemet kan levere kontinuerligt ved en batteribank på cirka 15 kWh. Det er den vedvarende effekt, ikke peak-tallene, der afgør, hvor meget batteriet kan byde ind med i netbalanceringen, og dermed hvor stort indtjeningspotentialet er.

Søjlerne viser den effekt, hvert system rent faktisk kan levere kontinuerligt — ikke celletallet. Solplanet og SAJ er kappet af deres 12 kW-inverter, uanset battericellernes egen kapacitet.

PlaceringSystemConfig (~15 kWh)BankKontinuerlig effektPeakScore
1Emaldo Power Sense (15 kW)Bedst3× 5,12 kWh (5,12 kW/modul)15,4 kWh15,4 kW²16,5 kVA (net ×1,1)5*
2SigenStor Neo, BAT 6.0 (15 kW)Bedst3× 6,02 kWh (4,8 kW/modul)18,1 kWh14,4 kW18 kW (10 s)4
3Solplanet G2 Pro + ASW 12 kW6× 2,56 kWh (1C tårn)15,36 kWh (14,59 brugbar)12 kW (inverter-kap)12 kW4
4SAJ HS3 12 kW (størst mulige)3× 5,0 kWh15,0 kWh~12 kW (inverter-kap)†12 kW4*
5SigenStor Neo, BAT 8.0 (15 kW)2× 7,52 kWh (4,8 kW/modul)15,0 kWh9,6 kW12 kW (10 s)3
6Populær konkurrent (15 kW)
sælges ikke af os, vist til sammenligning
3× 5,1 kWh (3 kW/modul rated)¹15,3 kWh (13,8 brugbar)9 kW15,3 kW (10 s)3

† SAJ oplyser ikke per-modul effekt; bank-niveau 30 A svarer til ca. 13,5 kW, kappet af 12 kW-inverteren. SAJ har ingen 15 kW-model.

² Batteriets kontinuerlige effekt er 15,4 kW; inverteren leverer 15 kW kontinuerligt. Placering og score bruger de 15 kW.

¹ Konkurrent-benchmarket: 3 kW/modul (rated) og 5,1 kW peak pr. modul er databladets egne Rated/Max power-tal.

Bemærk: 3× BAT 6.0 giver mere effekt end 2× BAT 8.0 ved samme mål på ca. 15 kWh. Solplanet G2-E har samme 12 kW inverter-kap som G2 Pro; den fulde G2-E kolonne findes i funktionstabellen.

Indtjeningspotentiale-score: 5 ved kontinuerlig effekt på 15 kW eller derover, 4 ved 12-14,9 kW, 3 ved 9-11,9 kW, 2 ved 6-8,9 kW og 1 under 6 kW; minus en halv, hvis der er under 1,0 times brugbar energi pr. kW (FCR-D-robusthed). * markerer score beregnet på nominel kapacitet eller ikke-publiceret modul-effekt. Faktisk indtjening afhænger af marked, elprisområde (DK1/DK2) og aggregator.

Næste skridt

Vil du have tallene oversat til dit hjem?

Få en gratis beregning på, hvad hvert system betyder for netop dit forbrug, eller book et møde med en rådgiver.

Netbalancering

Få betaling for at støtte elnettet, helt automatisk

Elnettet skal altid være i balance, og Energinet betaler for kapacitet, der kan hjælpe med det. Med et hjemmebatteri fra Bodil kan du være med, uanset hvilket af vores fire mærker du vælger.

Hvad er netbalancering?

Elproduktionen fra sol og vind svinger, men nettet skal altid holde 50 Hz. Energinet betaler derfor for kapacitet, der kan skrue op eller ned med kort varsel. Tidligere var det kun store kraftværker; i dag kan private batterier være med via en aggregator.

Sådan bidrager dit batteri

Er der for meget strøm i nettet, lagrer batteriet energi. Er der for lidt, sender det strøm tilbage. Det sker automatisk i korte intervaller og påvirker ikke din daglige brug af strøm eller batteriets backup-reserve.

Sådan bliver du betalt

Kapaciteten sælges på Energinets daglige auktioner, og vindende bud afregnes til clearingsprisen. Betalingen deles med dig og udbetales løbende. Den faktiske indtjening afhænger af markedet, dit elprisområde (DK1/DK2) og aggregatoren.

To veje til indtjening

Solplanet og SigenStor tilmeldes netbalancering via Sunmate.io, SAJ via Soft Control, og Emaldo tilmeldes Emaldo Grid Rewards. Vi hjælper med tilmeldingen, uanset hvilket system du vælger.

Alle mærker kan tjene

4 af 4

Alle batterier hos Bodil kan tjene penge på netbalancering: Solplanet og SigenStor via Sunmate.io, SAJ via Soft Control, og Emaldo via Grid Rewards.

Emaldo Grid Rewards: garanteret mulighed, p.t. på pause, forventes åben august 2026. Udbetaling sker efter Emaldos til enhver tid gældende vilkår. Faktisk indtjening afhænger af marked, elprisområde (DK1/DK2) og aggregator.

Næste skridt

Book en gratis rådgivning

Vælg en tid, der passer dig. En rådgiver ringer dig op og hjælper dig med at finde den rigtige størrelse og det rigtige mærke, helt uforpligtende.

Størrelsesguide

Hvor stort skal dit batteri være?

Tommelfingerreglen er enkel: batteriet skal fjerne de dyre spidstimer, ikke dække hele dit forbrug. Du dimensionerer efter morgen- og aftenspidsen, typisk 4-6 dyre timer i døgnet, ikke efter årsforbruget.

Under 4.000 kWh om året

Typisk en mindre husstand uden elbil og varmepumpe. Forbruget samler sig omkring morgenmaden og aftentimerne, så et mindre batteri kan fjerne stort set hele spidsbelastningen. Vælg størrelsen efter dine 4-6 dyre spidstimer, ikke efter årsforbruget.

5-10 kWh anbefalet batteristørrelse 10-12 kW anbefalet effekt (netbalancering)

Eksempel: SAJ HS3 med 10 kWh batteri og 12 kW inverter, 70.000 kr.

4.000-8.000 kWh om året

Typisk en familie, ofte med elbil eller varmepumpe. Spidserne er højere og lidt længere, og en større inverter giver samtidig mere netbalancerings-indtjening. Batteriet dækker morgen- og aftenspidsen, mens elbilen fortsat lader billigt om natten direkte fra nettet.

10-15 kWh anbefalet batteristørrelse 12-15 kW anbefalet effekt (netbalancering)

Eksempel: Solplanet G2-E med 15,36 kWh og 12 kW inverter, 74.000 kr.

Over 8.000 kWh om året

Stort hus med både elbil og varmepumpe. Her er spidstimerne dyre og lange, og både kapacitet og effekt betaler sig. Men selv her gælder reglen: dimensionér efter spidstimerne. Kapacitet ud over spidserne giver næsten ingen ekstra besparelse.

15-22,5 kWh anbefalet batteristørrelse 15 kW anbefalet effekt (netbalancering)

Eksempel: SigenStor Neo med 15 kWh og 15 kW inverter, 85.000 kr. Kan udvides til 22,5 kWh.

4-6 timer
dyre spidstimer i døgnet, som batteriet skal dække
2 spidser
morgen og aften, her er strømmen dyrest

Vinter

Elpris over døgnet, vinter (illustration) Illustration af en typisk vinterdag: billig strøm om natten, dyr morgenspids, lidt billigere midt på dagen og meget dyr aften. Batteriet lader op om natten og dækker morgen- og aftenspidserne. Batteri-linje Billig opladning Batteriet dækker spidserne 00 06 12 18 24 Klokkeslæt

Sommer

Elpris over døgnet, sommer (illustration) Illustration af en typisk sommerdag: middel natpris, meget billig eller gratis strøm midt på dagen og dyr aften. Batteriet lader op midt på dagen og dækker aftenspidsen. Batteri-linje Billig opladning Batteriet dækker spidserne 00 06 12 18 24 Klokkeslæt

Typisk døgnprofil, illustrativ

Derfor kan et større batteri sagtens være en dårligere forretning: Køber du kapacitet til timer, hvor forskellen mellem dagens billige og dyre strøm er lav eller nul, sparer de ekstra kWh dig næsten ingenting. Fjern spidserne, lad billigt op om natten og midt på dagen, og lad resten af forbruget køre på almindelig strøm. Det giver den korteste tilbagebetalingstid.

Sådan finder du dine egne spidstimer

Vil du vide præcis, hvornår dit eget forbrug topper, i stedet for at bruge tommelfingerregler? Dine egne måledata er gratis tilgængelige på eloverblik.dk.

  1. Gå til eloverblik.dk og log ind med MitID.
  2. Find dit forbrug time for time under "Mit overblik", typisk tilbage flere år.
  3. Kig efter, hvornår forbruget topper, oftest morgen og aften, og hvor mange timer om dagen det gælder.
  4. Brug dine egne spidstimer, ikke gennemsnitstal, når du skal vælge batteristørrelse. Vi hjælper gerne med at læse tallene ved en gratis rådgivning.

Finansiering

0 kr. i udbetaling: batteriet kan betale for sig selv fra første måned

Vi samarbejder med to af Danmarks største banker, Jyske Bank og Nordea, fordi de tilbyder noget helt unikt: billig finansiering til grøn energi. Bankerne er selv motiverede for at støtte grønne tiltag og tilbyder derfor ekstra attraktive lån til energirenovering, som udgangspunkt uden udbetaling.

Det betaler du: ca. 1.045 kr. om måneden

Regneeksempel: Emaldo Power Sense med 15,36 kWh til 103.000 kr. inkl. moms og standardinstallation, 100% finansieret over 10 år til 3,33% i rente inkl. tinglysningsafgift.

Det kan batteriet give: ca. 1.700-2.250 kr. om måneden

Estimeret indtjening fra systemydelser på 12.600-18.900 kr. om året, svarende til 1.050-1.575 kr. om måneden, plus en estimeret elbesparelse på 8.000 kr. om året, svarende til ca. 667 kr. om måneden.

Vejledende dag-0 eksempel, ikke en garanti. Indtjening fra systemydelser er et estimat og afhænger af markedet, dit elprisområde (DK1/DK2) og aggregatoren. Finansiering kræver kreditgodkendelse, og renten er vejledende. Tal med en rådgiver for en præcis beregning.

Finansiering

Tal finansiering med en rådgiver

Vi laver en konkret dag-0 beregning for dit hjem og hjælper med bankdialogen fra start til slut.

★★★★★

"15 kw solceller og 20 kwh batteri. Besparelse fra dag 1 i vores poolsommerhus. Har nu kørt i knap 1 år og vi er meget tilfredse."

Malthe K.
★★★★★

"Fra starten var servicen i top... Det, jeg især vil fremhæve, er deres hjælp bagefter. Da jeg opdagede, at mine Grid Rewards ikke stemte overens med det aftalte beløb, var Bodil Energi meget hjælpsomme med at finde årsagen, tage dialogen med Emaldo og hjælpe med at få problemet løst."

Kevan B.
★★★★★

"Super god rådgivning og et fornuftigt tilbud på solceller med batterilager. Installation og igangsætning, det fungerer perfekt."

Peter N.
★★★★★

"Tak til Frederik Zivakoff fra Emaldo energi for eksakt og servicepræget støtte fra start til slut."

Henning
★★★★★

"Jeg fik for et år siden opsat varmepumpe og solceller på huset. Vi har haft en god kontakt og har nu aftalt en serviceaftale med Frederik."

Karina J.
★★★★★

"Service og Produkt i Top! Der har været en fantastisk kommunikation fra start til slut. Energiløsningen leverer bedre end jeg havde håbet på."

Niels K.
★★★★★

"Starten var god, og overordnet er jeg tilfreds... Så alt i alt anbefaler jeg Bodil Energi."

Jesper L.
★★★★★

"Meget fin vejledning. Helt igennem on-time levering. Alle tider blev overholdt til punkt og prikke, fint forløb."

Mogens
Trustpilot 4,4/5 · 181 anmeldelser

Sådan foregår det

Fra første opkald til løbende indtjening

Book et opkald

Fortæl os kort om din bolig og dit elforbrug. Det tager to minutter at booke, og opkaldet er gratis og uforpligtende.

Rådgivning og beregning

Vi gennemgår dit forbrug og regner på størrelse, mærke og økonomi, så du kan se besparelse og indtjeningspotentiale for netop dit hjem.

Tilbud

Du får et fast tilbud med alt inkluderet: batteri, inverter, installation og tilmelding. Ingen skjulte tillæg.

Installation

Vores VE-godkendte installatører monterer og idriftsætter systemet, typisk på 1-3 dage.

Tilmelding til indtjening

Vi hjælper med tilmeldingen til netbalancering via Sunmate.io, Soft Control eller Emaldo Grid Rewards, alt efter hvilket system du vælger, så batteriet kan begynde at tjene penge.

Support og service

Du får dansk support efter installationen, og vi følger op på, at anlægget kører, som det skal.

FAQ

Spørgsmål og svar om hjemmebatterier

Køb & valg

Hvilket batteri passer bedst til mig?
Det afhænger af tre ting: dit budget, din bolig og hvad du vil opnå. Vil du billigst i gang, er SAJ HS3 med sit slanke tårn typisk det rette valg fra 56.000 kr. Har du solceller og vil have mest værdi, peger vi ofte på Solplanet. Vil du have den bedste teknologi og fuld backup, er SigenStor Neo stærkest, og vil du have dansk support og en garanteret indtjeningsmulighed, er Emaldo oplagt. Book en gratis rådgivning, så regner vi på netop dit forbrug og anbefaler den rigtige størrelse.
Kan jeg tjene penge på batteriet uden solceller?
Ja. Batteriet tjener penge på to måder, som begge virker uden solceller: det lader op, når strømmen er billig, og bruger strømmen i de dyre spidstimer, og det kan deltage i netbalancering, hvor Energinet betaler for at batteriet hjælper med at holde elnettet stabilt. Alle batterier, vi sælger, kan tilmeldes netbalancering: Solplanet, SigenStor og SAJ via Sunmate.io og Emaldo via Grid Rewards. Den faktiske indtjening afhænger af markedet, dit elprisområde (DK1/DK2) og aggregatoren.
Hvad er forskellen på mærkerne?
Kort fortalt: SAJ er den billigste vej i gang og har markedets slankeste tårn. Solplanet bygger på gennemprøvet inverterteknik og giver meget kapacitet for pengene. SigenStor Neo er teknologi-flagskibet med 0 ms nødstrøm, 10.000 cyklusser og 100% brugbar kapacitet. Emaldo er dansk med dansk support og markedets eneste garanterede netbalancerings-mulighed (ordningen er p.t. på pause og forventes at åbne igen i august 2026). Vi er ikke gift med ét mærke, så rådgivningen tager altid udgangspunkt i dit behov.
Skal batteriet stå indendørs eller udendørs?
Det kommer an på modellen. Solplanet G2 Pro, SigenStor Neo og SAJ HS3 er godkendt til både inde- og udemontering (IP65/IP66), mens Solplanet G2-E og Emaldo Power Sense skal stå indendørs i et frostfrit rum. Et bryggers, en garage eller et teknikrum er typisk perfekt. SAJ HS3 er med sine 17 cm i dybden særligt nemt at finde plads til indendørs. Vores installatører hjælper med at finde den bedste placering ved besigtigelsen.
Kan batteriet lade min elbil?
Batteriet og elbil-laderen er som udgangspunkt to separate ting, men de kan spille sammen. SAJ HS3 er speciel her: et 11 kW lader-modul kan bygges direkte ind i selve batteritårnet, så du sparer en separat vægboks. SigenStor og Emaldo kan styre en AC-ladeboks via deres eget økosystem, så bilen lader, når strømmen er billigst. Uanset mærke kan vi levere en samlet løsning med batteri og ladestander, der er dimensioneret til din eltavle.

Netbalancering & indtjening

Hvad er netbalancering?
Netbalancering er tjenester, der hjælper Energinet med at opretholde balancen og frekvensen i elnettet – og som giver dig som privatperson en variabel månedlig indtægt for din deltagelse. Elnettet i Danmark kræver konstant balance mellem produktion og forbrug. Med den stigende andel af vind- og solenergi er denne balance blevet sværere at opretholde, fordi produktionen svinger med vejret. Løsningen er fleksibelt elforbrug fra distribuerede enheder som hjemmebatterier og elvandvarmere, der kan justere op og ned på kommando fra Energinet. Reaktionstiden er typisk fra sekunder til minutter, afhængigt af hvilken type netbalanceringsydelse der er tale om. Til gengæld for at stille kapacitet til rådighed modtager du en kompensation, der fastsættes via prisauktioner hos Energinet. Bodil Energi faciliterer hele processen og sørger for, at dit udstyr er tilmeldt og optimeret til at generere den højest mulige kompensation.
Hvordan kan jeg som privatperson bidrage til netbalancering?
Privatpersoner kan i dag bidrage til netbalancering ved at lade Bodil Energi fjernstyre udvalgte apparater i hjemmet – primært elvandvarmere og hjemmebatterier. Tidligere var markedet forbeholdt store virksomheder og kraftværker, men Energinet har åbnet markedet for aggregerede løsninger, hvor mange små enheder tilsammen udgør en betydelig fleksibel ressource. Bodil Energi fungerer som aggregator og samler kapacitet fra mange husstande til at byde ind på Energinets auktioner. Du installerer en styringsenhed og giver Bodil Energi tilladelse til at justere forbruget automatisk inden for aftalte grænser. Du mærker typisk intet til justeringerne: de varer kun sekunder til et par minutter og påvirker ikke vandtemperatur eller batteriets tilgængelighed for dig. Til gengæld modtager du en fast månedlig kompensation. Det eneste, du skal gøre, er at tilmelde dig og lade systemet arbejde for dig.
Hvad er Energinets rolle i netbalancering?
Energinet er den statslige virksomhed, der er ansvarlig for at transmittere el og gas i Danmark og for at sikre, at elnettet altid er i frekvensbalance – præcist 50 Hz. Afvigelser fra denne frekvens kan i ekstreme tilfælde føre til strømafbrydelser eller skader på udstyr. Enerinet køber løbende netbalanceringsydelser fra virksomheder og aggregatorer, der kan justere enten produktion eller forbrug hurtigt og præcist efter behov. Dette sker via daglige og ugentlige auktioner, og alle vindende budgivere afregnes til den højest accepterede pris – det såkaldte ensartede prisprincip. Med den stigende andel af vindmøller og solceller i den danske energimix er Energinets behov for hurtig fleksibel kapacitet vokset markant, og det har gjort netbalanceringsmarkedet mere attraktivt og velbetalende for deltagerne. Bodil Energi navigerer dette marked på dine vegne og sikrer, at du altid er på de mest fordelagtige auktioner.
Hvilke typer netbalanceringsmarkeder findes der?
Der er flere typer netbalanceringsmarkeder med forskellige krav til reaktionstid og varighed. FCR – Frequency Containment Reserve – er den hurtigste tjeneste og kræver reaktion inden for 30 sekunder. aFRR – Automatic Frequency Restoration Reserve – reagerer inden for 5 minutter. mFRR – Manual Frequency Restoration Reserve – er den langsommere tjeneste, der aktiveres manuelt inden for 15 minutter og bruges til større og mere langvarige ubalancer. Hjemmebatterier som Emaldo er primært egnede til FCR og aFRR på grund af deres hurtige reaktionstid. Elvandvarmere deltager typisk i mFRR-markedet, da de ikke behøver at reagere inden for sekunder. Hvert marked har sin prisstruktur: FCR giver generelt den højeste kapacitetsbetaling, mens mFRR kan give højere energibetaling ved aktivering. Bodil Energi optimerer løbende din deltagelse på tværs af markeder for at maksimere din kompensation.
Hvordan kompenseres man for at deltage i netbalancering?
Kompensationen for netbalancering fastsættes via prisauktioner, som Energinet afvikler dagligt og ugentligt. Alle, der vinder en auktion, modtager den samme pris – nemlig den højeste accepterede budpris, det såkaldte ensartede prisprincip. Som privatperson deltager du ikke direkte i auktionerne – det gør Bodil Energi på dine vegne som aggregator. Kompensationen udbetales månedligt og afhænger af, hvilke markeder du deltager i, din kapacitet og markedspriserne den pågældende periode. Da markedspriserne ændrer sig løbende, finder du altid de aktuelle kompensationsestimater på vores produktsider for elvandvarmer og batteri. Bodil Energi er transparent om kompensationsestimater og leverer løbende afregningsrapporter, så du altid ved, hvad du tjener.
Skal man betale skat af indtjeningen?
Ja, indkomst fra netbalancering er som udgangspunkt skattepligtig på linje med andre former for indkomst. Generelt betragtes kompensation fra netbalanceringstjenester som kapitalindkomst eller anden personlig indkomst afhængigt af din situation. Vores rådgivning om skat er vejledende – vi anbefaler altid, at du forhører dig hos Skattestyrelsen eller en revisor for præcis information. Omfanget af din skattepligtige indkomst bør fremgå af den afregning, du modtager fra Bodil Energi, som du kan bruge som dokumentation i din selvangivelse. Der kan i visse tilfælde være mulighed for at fratrække omkostninger forbundet med deltagelsen. Husk at angive indkomsten korrekt – Skattestyrelsen har øget fokus på indkomst fra energirelaterede tjenester. Tal gerne med en revisor eller Skattestyrelsen, hvis du er i tvivl om, hvad der gælder for dig.
Er der geografiske begrænsninger for deltagelse i netbalancering?
Ja, der er forskel på netbalancering i Østdanmark og Vestdanmark. Dette skyldes primært, at det danske elnet er opdelt i to separate elområder. Priserne på netbalancering kan derfor variere mellem Øst- og Vestdanmark, fordi de købes på forskellige markeder med forskellig konkurrence og efterspørgsel. Man får typisk mest for netbalancering i Østdanmark (DK2), fordi der er mindre konkurrence og større afhængighed af traditionelle kraftværker til at levere ydelserne. Det skaber højere priser for de aktører, der tilbyder netbalancering i DK2. Udbetalingerne forventes at mødes på ens niveau i fremtiden
Hvorfor oplever vi svingende elpriser?
De svingende elpriser i Danmark og Europa skyldes primært overgangen fra stabil fossile energiproduktion til vejrafhængig vedvarende energi som vind og sol. Når det blæser kraftigt og solen skinner, er elproduktionen høj og priserne lave – indimellem endog negative. Omvendt stiger priserne markant i vindstille, mørke perioder, hvor efterspørgslen er høj og produktionen lav. Udfasningen af konventionelle kraftværker har fjernet en vigtig buffer i systemet. Hertil kommer sammenkobling med det europæiske elnet, hvor priser i Tyskland, Polen og Holland påvirker den danske spotpris. Gas- og kulpriser spiller også en rolle, da gaskraftværker sætter prisen i mange timer af døgnet. Resultatet er, at danske forbrugere i dag kan opleve prisforskelle på 0-8 kr./kWh inden for samme dag. Med et smart batteri som Emaldo kan du købe billigt og bruge dyrt, og dermed vende prisvolatiliteten til din fordel.

Efter installation

Hvad sker der efter installationen af mit AI batteri?
Når dit Emaldo AI-batteri er installeret og aktivt, modtager du en besked fra vores kundesystem – tillykke med din nye installation! Batteriet begynder øjeblikkeligt at optimere dit elforbrug ved at overvåge elpriser og justere op- og afladning automatisk. I dagene op til og efter installationen modtager du en serie e-mails med praktisk information: guide til opsætning af Emaldo-appen, oversigt over næste skridt og links til tilmelding af GridRewards og overproduktionsaftale. En af Bodil Energis medarbejdere vil ringe til dig efter installationen for at sikre, at alt kører korrekt, og at du er komfortabel med at bruge appen. Det er helt normalt at have spørgsmål i starten – vi er her for at besvare dem. Herunder finder du en oversigt over de vigtigste handlinger, du bør tage i de første uger efter installationen, så du hurtigt kan begynde at høste de fulde fordele af dit nye AI-batteri.
Hvilke trin skal jeg huske efter installationen?
Her er de vigtigste ting, du skal gøre efter installationen: Download appen til dit batter. Lær dit batteri at kende: Brugsvejledningen findes i samme link som ovenfor. Elektrikeren tilmelder dit anlæg: Efter tilmelding vil du modtage et GSRN-nummer (dit anlægs ID) fra netselskabet. Dette nummer kan være nødvendigt for nogle af de følgende trin. Behandlingstiden varierer fra et par dage til 4-5 uger. Tegn en overproduktionsaftale: Kontakt dit elselskab, eller opret en aftale med Norlys her. Tilmeld dig GridRewards for systemydelser: Optimer brugen af dit batteri ved at tilmelde dig GridRewards. Tilmeld dig via din APP
Hvordan kan jeg give feedback på min oplevelse?
Vi sender dig en e-mail efter installationen, hvor du får mulighed for at anmelde os på Trustpilot eller Google – og vi vil blive meget glade, hvis du tager dig 2-3 minutter til det. Din feedback hjælper os med at forbedre vores service og giver nye kunder et ærligt billede af, hvad de kan forvente fra Bodil Energi. Er du særligt begejstret for dit nye batteri, er du selvfølgelig meget velkommen til at anbefale os til venner og familie – en personlig anbefaling er den bedste markedsføring, vi kan få. Har du derimod oplevet noget, der ikke levede op til dine forventninger, hører vi meget gerne fra dig direkte på kundesupport@bodil.energy, inden du skriver en anmeldelse, så vi har mulighed for at hjælpe og rette op på situationen.
Hvad gør jeg, hvis jeg har spørgsmål eller brug for hjælp?
Har du spørgsmål eller brug for assistance med dit Emaldo AI-batteri, er du altid meget velkommen til at kontakte os – vi er her for at hjælpe, også længe efter installationen er overstået. Vores kundesupportteam kan hjælpe dig med tekniske spørgsmål om batteriet og Emaldo-appen, tilmelding til GridRewards og overproduktionsaftale samt fejlsøgning, hvis batteriet ikke opfører sig som forventet. Send en e-mail til kundesupport@bodil.energy og beskriv dit spørgsmål detaljeret – så vender vi typisk tilbage samme hverdag. Du kan også ringe direkte til os i vores åbningstid. Opstår der tekniske problemer – som fejlmeldinger i appen eller batteriet oplader ikke som forventet – anbefaler vi at kontakte os hurtigst muligt. Tag gerne et screenshot af fejlbeskeden i appen, da det giver vores teknikere det bedste udgangspunkt for en hurtig diagnose.
Frederik Schwarz, batterispecialist og energiteknolog hos Bodil Energi, rådgiver om hjemmebatterier
Frederik Schwarz Energiteknolog og batterispecialist

Kom i gang

Klar til at finde dit batteri?

Book et møde med en batterirådgiver, eller få en gratis beregning på dit hjem. Vi hjælper dig hele vejen fra valg af system til løbende indtjening.

Trustpilot 4,4 af 5 · 181 anmeldelser