Solceller · Batteri · Smart styring

Solceller der gavner både din økonomi og miljøet

Få en komplet og fremtidssikret løsning med solceller, batteri og smart A.I.-styring, skræddersyet til dit hjem og dit energibehov.

★★★★★ Trustpilot 4,4/5 VE-godkendte installatører Valideret af uafhængige partnere
Sort solcellepanel med hybridinverter og batteri fra Solplanet
Komplet energipakke
Paneler, inverter og batteri
Styring via app
A.I. køber billig strøm
Trin 1 af 8

Hvad vil du gerne have tilbud på?

Vælg én eller flere løsninger.

Kvalitetsprodukter

Solcelleanlæg består af to til tre dele, og de er vigtige at vælge med omhu

"Jeg troede egentlig bare, at et solcelleanlæg var nogle paneler på taget."

Det hører vi tit. Og det er rigtigt, men kun en tredjedel af historien. Et anlæg består af paneler, en inverter og i mange tilfælde et batteri. Tryk på en del og se, hvad vi kan sætte op hos dig.

Del 1

Solpaneler

Panelerne på taget laver strøm, når solen skinner. Og vil du være glad for at se på taget hver dag, skal de være mørke, stilrene og diskrete.

Se alle solpaneler (2)
  • Longi

    Longi 475W

    • 475 W
    • 30 års garanti

    475 W helsort solpanel

    1.500 kr.

  • Eurener

    Eurener 475W

    • 475 W
    • 30 års garanti

    475 W bifacialt n-type-solpanel

    1.544 kr.

Del 2

Inverter

Inverteren gør panelernes strøm klar til huset og styrer, hvor den skal hen: ud i huset, ned i batteriet eller ud på nettet. Vil du lade bilen op, når strømmen er billigst, er intelligent styring vigtigt.

Se alle invertere (5)

Del 3 · valgfri

Batteri

Batteriet gemmer dagens overskud, så du kan bruge din egen strøm, når solen er gået ned. Nogle batterier har inverteren bygget ind, så de to dele bliver til én.

Se alle batterier (13)

Samlet

Færdige pakker

Vi har gjort arbejdet for dig og sat dele sammen, der passer til hinanden. Det er de løsninger, vi selv ville vælge til vores egne hjem.

Se alle solcellepakker (5)
  • Klassisk solcelleanlæg

    Lille pakke (5,4 kW)

    • 5,4 kWp solceller
    • 7,68 kWh batteri

    12 Astroenergy paneler med 5,4 kW samlet effekt

    58.160 kr. 65.160 kr.

  • Klassisk solcelleanlæg

    Mellem pakke (8,1 kW)

    • 8,1 kWp solceller
    • 10,24 kWh batteri

    18 Astroenergy 450W paneler med sort design

    77.440 kr. 85.326 kr.

  • Europæisk solcelleanlæg med netstabiliserings batteri

    Emaldo Core Lille pakke

    • 5,7 kWp solceller
    • 5,12 kWh batteri

    Europæiske solcellepaneler med op til 450 W effekt

    102.099 kr. 115.892 kr.

  • Europæisk solcelleanlæg med netstabiliserings batteri

    Emaldo Core Mellem pakke

    • 7,6 kWp solceller
    • 10,24 kWh batteri

    16 europæiske Eurener solcellepaneler med høj effektivitet op til 23,77 %

    107.300 kr. 117.436 kr.

  • Europæisk solcelleanlæg med netstabiliserings batteri

    Emaldo Core Stor pakke

    • 11,4 kWp solceller
    • 15,36 kWh batteri

    Europæisk producerede solcellepaneler med op til 475 W effekt

    129.699 kr. 177.248 kr.

Vores filosofi er enkel: Når produktet er godt og prisen er fair, så har vi allerede det vigtigste på plads, både for dig og for os.

Se et par eksempler

Forskellige behov, forskellige solcelleanlæg

Vælg den anlægsstørrelse, der passer til dit forbrug, og se din besparelse. Vi skræddersyr altid løsningen til din bolig gennem personlig rådgivning.

Mellem anlæg solcelleløsning

Anlægsspecifikationer

  • Antal solpaneler:20 stk
  • Inverter kapacitet:8 kW
  • Batteri kapacitet:10 kWh
  • Selvforsyningsgrad:60-70%
Eksempelpris inkl. installation:97.699 kr

Økonomisk overblik

  • Årlig elbesparelse:13.500 kr
  • Årligt salg til nettet:3.000 kr
  • Samlet årlig gevinst:16.500 kr
  • Tilbagebetalingstid:5.9 år
  • Skattefri årlig gevinst:17%
Få et personligt tilbud

Alle beregninger og tal er vejledende og baseret på gennemsnit

Finansiering

Bank-finansiering med lave renter

Vi samarbejder med to af Danmarks største banker, Jyske Bank og Nordea, fordi de tilbyder noget helt unikt: billig finansiering til grøn energi. Bankerne er nemlig selv motiverede for at støtte grønne tiltag og tilbyder derfor ekstra attraktive lån til energirenovering.

Det betyder, at du kan få finansieret hele din investering til en lav rente, og at dine månedlige energibesparelser i mange tilfælde vil dække hele lånet.

Eksempel på finansiering: Få positive pengestrømme fra dag 1 med dine solceller

100% lån
0%100%
Samlet pris:103.885 kr.
Lån:103.885 kr.
Egenfinansiering:0 kr.
Løbetid:10 år
Etableringsomkostninger:0 kr.
Tinglysningsafgift:3.284 kr.
ÅOP:3,33 %
Månedlig ydelse til lån:0 kr.
Månedlige fordele:
Besparelser:1.125 kr/md
Salg af strøm:250 kr/md
Månedlig gevinst:1.375 kr/md
Månedligt overskud:+0 kr.

Sådan ser dit lån ud

Din investering lyder på 103.885 kr., hvoraf du selv betaler 0 kr., og resten finansieres via lån på 103.885 kr.

Med en løbetid på 10 år og en ÅOP på 3,33 %, lander din månedlige ydelse på 0 kr.

Du får månedlige fordele på 1.375 kr. i form af besparelser på elregningen og salg af overskydende strøm.

Det betyder, at løsningen i praksis næsten betaler sig selv hver måned, uden at du mærker det på budgettet. Når lånet er betalt tilbage vil du opleve besparelser.

Brug dine besparelser til at betale investeringen, og nyd overskuddet bagefter.

Jyske Bank logo
Nordea logo

Alle beregninger er vejledende. Tag kontakt til en rådgiver for en præcis beregning

Velegnet til alle tagtyper

Passer dit tag til solceller? Find ud af det her

Ikke alle tage er ens, men det betyder ikke, at solceller er udelukket. Uanset om dit tag er fladt, skråt, lavet af tegl, metal eller pap, findes der ofte en løsning.

Fladt tag med solceller

Fladt tag

Et fladt tag kan være en fremragende placering til solceller, særligt fordi panelerne kan vinkles optimalt mod solen ved hjælp af stativer.

Hvis dit hovedtag ikke er egnet, fx på grund af skygge fra et træ eller en bygning, så kan et fladt tag på en garage eller udbygning være den perfekte løsning.

Det giver også en kosmetisk fordel: panelerne er ofte skjult fra gaden, hvis du gerne vil undgå synlige installationer.

Boligværdi

Et bedre energimærke med solceller eller varmepumpe, og en højere salgspris

Når du installerer solceller eller varmepumpe, vil din bolig i mange tilfælde stige et energimærke, og det er noget, vi analyserer specifikt for din husstand. Det betyder noget, for flere analyser viser, at en forbedring i energimærke kan løfte salgsprisen på dit hus betydeligt.

Energioptimeret hjem
EDC logo

Uanset om du køber eller sælger bolig, står vi klar med personlig rådgivning gennem EDC, hvis dit behov matcher det, vi kan hjælpe med.

Faktisk stiger salgsprisen i gennemsnit med 500 kr. pr. kvadratmeter for hvert bogstav, energimærket forbedres. Med andre ord: du kan ofte tjene investeringen i solceller hjem alene gennem den øgede boligværdi.

Vores samarbejde med EDC viser også, at huse med gode energimærker sælger hurtigere end dem med dårlige mærker: liggetiden er kortere.

Se graferne herunder, baseret på data fra Energistyrelsen og Finans Danmark.

Hvis du skulle købe et hus i dag, hvilket energimærke ville du så gå efter?

Foretrukne energimærker blandt boligkøbere (data)

  • Energimærke A: 16%
  • Energimærke B: 19%
  • Energimærke C: 23%
  • Energimærke D: 5%
  • Energimærke E: 1%
  • Energimærke F eller lavere: 1%

Note: 31% kunne ikke svare, og 4% tillagde det ingen betydning.

Kilde: Finans Danmark. Undersøgelse 2025
* 31% kunne ikke svare, og 4% tillagde det ingen betydning.

Fordeling af energimærker blandt villaer i Danmark

Fordeling af energimærker blandt villaer i Danmark (data)

  • Energimærke A: 13%
  • Energimærke B: 8%
  • Energimærke C: 26%
  • Energimærke D: 27%
  • Energimærke E: 14%
  • Energimærke F eller lavere: 12%
Kilde: Energistyrelsen 2025

Din boligs energimærke har direkte betydning for prisen og salgstiden

Mange danskere drømmer om en bolig med et godt energimærke, og virkeligheden på boligmarkedet viser, at udbuddet slet ikke matcher efterspørgslen. Det giver en klar fordel til boligejere, der investerer i energiforbedringer.

Et bedre energimærke betyder nemlig både højere salgspris og hurtigere salg. Forskellen i værdi er markant, ifølge tal fra Finans Danmark, Energistyrelse og Boligsiden.

Se hvor meget mere din bolig kan være værd, sammenlignet med energimærke D

Tid på markedet i forhold til energimærke

D

+20 % længere salgstid

Sammenlignet med energimærke A-C

E+

+40 % længere salgstid

Sammenlignet med energimærke A-C

Opnå en værdistigning med solceller eller varmepumpe

Med en investering i fx solceller eller en varmepumpe fra os, kan din bolig typisk stige 1–2 energimærker, og det analyserer vi naturligvis individuelt for hver bolig.

Det betyder, at du i mange tilfælde kan få en løsning, hvor hele investeringen dækkes af en tilsvarende værdistigning i huset.

Så ud over lavere energiregninger får du også en bolig, der er både grønnere, mere attraktiv og mere værd.

Sommerhusejere

Solceller til dit sommerhus?

Mange sommerhuse bruges primært i solrige perioder, netop når solceller producerer mest. Derfor kan det være en god idé at installere solceller eller batteri, selvom huset ikke benyttes hele året.

Hvis man udlejer sit sommerhus og tager betaling for strøm, er der en ekstra økonomisk gevinst: man går fra at give størstedelen af elbetalingen videre til energiselskabet, til selv at beholde hele beløbet.

Tjen mere som udlejer

Reducer din elregning, og øg din lejeindtægt med 150–500 kr. pr. uge.

Begrænset indtjening uden solceller

Lejerne betaler fx 2,99 kr. pr. kWh for at matche din udgift til strømmen.

Øg indtjeningen med solceller

Med solceller falder dine strømomkostninger til 0 kr., og du kan beholde hele elbetalingen fra lejerne.

Udnyt energitunge faciliteter

Har du spa, pool eller sauna? Så kan du øge din årlige gevinst med over 3.000 kr., alene på elforbruget.

Optimer med AI-batteri

Med batteri og intelligent styring kan den samlede gevinst nå op på 20.000 kr. årligt.

Bodil X Novasol

Novasol logo

I samarbejde med Novasol, én af Europas største feriehusudlejere. Over 50.000 ferieboliger i 18 lande. Udlejning siden 1968. Servicekontorer i hele Europa og ingen bookinggebyrer.

Få et uforpligtende tilbud

Din personlige energirapport

Se et eksempel på din energirapport

Vores detaljerede energirapport giver dig et klart overblik over din potentielle besparelse, tilbagebetalingstid og CO2-reduktion med solcelleanlæg.

Økonomisk oversigt

Præcis beregning af investeringsafkast og årlige besparelser

Produktspecifikationer

Detaljeret gennemgang af de anbefalede produkter

Miljøpåvirkning

Din personlige CO2-reduktion med solcelleanlæg

Sådan foregår det

Fra første samtale til strøm fra taget

Bodil tager sig af hele processen, så du kan nyde fordelene ved grøn energi uden besværet.

Book et opkald

Book et gratis og uforpligtende opkald med en af vores energirådgivere, som hjælper dig med at finde den løsning, der passer bedst til dit hjem.

Rådgivning

Vores eksperter gennemgår mulighederne og hjælper dig med at træffe den rigtige beslutning. Du får en personlig energirapport med tal for dit hus.

Tryghedsbesøg

Vi kommer ud til dig, gennemgår din bolig og dine behov, så vi kan finde den helt rigtige løsning, trygt og i øjenhøjde.

Finansiering og tilskud

Vi hjælper med at finde den bedste finansiering og sikrer, at du får de tilskud, du er berettiget til.

Installation

Vores certificerede installatører sørger for en professionel og sikker installation.

Løbende support og service

Du får løbende hjælp og rådgivning, så du aldrig står alene med din energiløsning.

Anmeldelser

Det siger vores kunder

★★★★★

"Skal du have solceller, kan jeg varmt anbefale Bodil Energi. Jeg har fået den bedste pris, behandling og service. De holder, hvad de lover, og er til at stole på."

Dennis M.
★★★★★

"Super god rådgivning og et fornuftigt tilbud på solceller med batterilager. Installation og igangsætning, det fungerer perfekt."

Peter N.
★★★★★

"Jeg syntes, jeg har fået en god rådgivning, hvor mine ønsker og krav er blevet imødekommet. Der er altid blevet svaret på mine henvendelser, og der har været tid til at få vendt tingene."

Dennis B.
★★★★★

"Jeg fik for et år siden opsat varmepumpe og solceller på huset. Vi har haft en god kontakt og har nu aftalt en serviceaftale med Frederik."

Karina J.
★★★★★

"Fra starten var der rigtig god rådgivning omkring den mest optimale løsning. Derefter blev alle aftaler m.v. overholdt."

Christian
★★★★★

"Service og Produkt i Top! Der har været en fantastisk kommunikation fra start til slut. Energiløsningen leverer bedre end jeg havde håbet på."

Niels K.
★★★★★

"Hyggelig og grundig gennemgang af produktet. Må nu bestemme mig om jeg skal gå for det :-)"

Rolf O.
★★★★★

"15 kw solceller og 20 kwh batteri. Besparelse fra dag 1 i vores poolsommerhus. Har nu kørt i knap 1 år og vi er meget tilfredse."

Malthe K.

Samarbejder med

FAQ

Få svar på dine spørgsmål om solceller

Svar på de mest almindelige spørgsmål om solceller, processen, beregningerne og hvad der sker efter installationen.

Solceller

Hvad er solceller, og hvordan fungerer de?
Solceller omdanner solens lys direkte til elektricitet ved hjælp af fotovoltaiske celler lavet af silicium. Når sollyset rammer cellerne, sættes elektroner i bevægelse og genererer en jævnstrøm, der via en inverter omdannes til den vekselstrøm, dit hjem bruger. Strømmen forbruges øjeblikkeligt i huset, og det overskud, du ikke selv bruger, sendes automatisk ud på elnettet – hvorfor du modtager en betaling fra dit elselskab. Et typisk dansk solcelleanlæg på 6-8 kWp producerer 5.500-7.500 kWh om året, svarende til en gennemsnitlig families samlede elforbrug. Solceller virker selv på overskyet vejr, om end med reduceret effekt, og de producerer mest strøm fra april til september. For at maksimere udnyttelsen af din producerede strøm anbefaler vi at kombinere anlægget med et hjemmebatteri, der gemmer overproduktionen til aften og nat.
Hvilke typer solceller findes der?
Der findes primært to typer solceller på markedet: monokrystallinske og polykrystallinske. Monokrystallinske solceller er fremstillet af ét enkelt siliciumkrystal, hvilket giver en effektivitet på 20-23 % og et ensartet sort eller mørkegråt udseende. De klarer sig bedst på arealer med begrænset plads, fordi de producerer mere strøm pr. kvadratmeter. Polykrystallinske solceller er lavet af flere sammensmeltede siliciumkrystaller og har en let blålig, krydstet overflade. De er billigere at producere, men har en lidt lavere effektivitet på 15-17 %. I dag er monokrystallinske klart de mest udbredte og priskonkurrencedygtige, og det er dem, Bodil Energi udelukkende forhandler. Vi arbejder med toprangerede paneler, der konsekvent scorer højt i uafhængige tests på effektivitet, holdbarhed og temperaturkoefficient – egenskaber, der er særligt vigtige under nordiske vejrforhold.
Hvordan foregår installationen af solceller?
En professionel solcelleinstallation foregår typisk over én til to dage og håndteres fra start til slut af Bodil Energis VE-godkendte installatører. Processen starter med en gennemgang af taget, hvor vi vurderer orientering, hældning og placeringen af solcellerne. På installationsdagen monteres aluminiumsskinnesystemer på tagfladen, og solpanelerne klikkes fast i disse. Kabler trækkes diskret langs tagkanten ned til inverteren, der typisk placeres i teknisk rum, garage eller kælder. Inverteren kobler anlægget til husets elnet og til elnettet via en tovejsmåler. Til slut registrerer elektrikeren anlægget hos netselskabet og starter opsætningen af overvågningsappen. Det er vigtigt, at installationen udføres korrekt, da fejlmontage kan ugyldiggøre garanti og forsikring. Bodil Energi sørger for alle nødvendige tilmeldinger og papirarbejde, så du ikke skal håndtere det selv.
Hvad koster et solcelleanlæg, og hvad er tilbagebetalingstiden?
Et solcelleanlæg fra Bodil Energi starter fra 39.000 kr. inkl. montering, afhængigt af anlæggets størrelse, dit tags orientering og ønsket effekt. For et standardhus med 10-14 paneler (6-8 kWp) er prisen typisk 50.000-70.000 kr., mens større anlæg med 16-20 paneler og batteri kan nå op på 70.000-85.000 kr. Tilbagebetalingstiden ligger normalt på 7-10 år for et solcelleanlæg alene og kan reduceres til 5-8 år, hvis du kombinerer med et hjemmebatteri og øger egenforsyningsgraden til 60-80 %. Jo mere af den producerede strøm du selv bruger i stedet for at sende til nettet, desto hurtigere betaler anlægget sig hjem. Med Bodil Energis finansieringsaftaler kan du starte fra ca. 900 kr./md. uden udbetaling. Husk, at håndværkerfradraget kan reducere prisen yderligere – spørg din energirådgiver om de aktuelle satser.
Er der tilskud eller støtteordninger for solceller?
Der findes flere støtteordninger og skattefordele, som kan gøre solceller endnu mere rentable for danske boligejere. Håndværkerfradraget giver mulighed for at trække arbejdslønnen fra i skat – i 2026 er fradraget op til 6.900 kr. pr. person i husstanden. Derudover er der nettoafregning, som er skiftet til øjebliksafregning, men mange elselskaber tilbyder stadig gode overproduktionsaftaler. Reglerne ændrer sig løbende, og det er vigtigt at få opdateret vejledning, inden du investerer. Bodil Energi er VE-certificeret og hjælper dig med at kortlægge alle relevante ordninger og ansøgningsprocesser. Book en gratis rådgivning, og få et klart billede af, hvad der gælder for netop din situation.
Hvilke regler gælder for solcelleanlæg i Danmark?
I Danmark er reglerne for solcelleanlæg reguleret af bygningsreglementet (BR18) og elforsyningsloven. For de fleste enfamiliehuse kræves der ikke en egentlig byggetilladelse, hvis anlægget monteres på eksisterende tag og ikke ændrer bygningens ydre væsentligt – men det er altid en god idé at tjekke med din kommune. Anlæg over 6 kW skal anmeldes til netselskabet, og alle anlæg skal tilmeldes Energinet og have et GSRN-nummer. Elektrikeren skal være autoriseret, og anlægget skal registreres i Elinstallatørregistret. Derudover skal du opdatere BBR (Bygnings- og Boligregistret) med oplysning om det tekniske anlæg. For anlæg i landzone eller ved fredede bygninger kan der gælde særlige regler. Bodil Energis VE-godkendte installatører håndterer alle myndighedstilmeldinger og sikrer, at dit anlæg overholder alle gældende krav – du behøver ikke bekymre dig om papirarbejdet.
Hvordan vedligeholder jeg mit solcelleanlæg?
Solcelleanlæg er konstrueret til at kræve minimal vedligeholdelse, og i langt de fleste tilfælde klarer de sig selv i mange år. Panelerne er forseglede og uden bevægelige dele, så der er næsten intet, der kan gå i stykker. Regn og naturlig nedbør holder normalt panelerne tilstrækkeligt rene i Danmark. Er du dog bekymret for ophobet snavs, pollen eller fugleklatter, kan en let skylning med vand fra en haveslange eller en specialiseret solcellerens hvert 2-3 år hjælpe med at opretholde maksimal effektivitet. Inverteren er det element, der oftest kræver udskiftning – typisk efter 10-15 år. Det anbefales at holde øje med anlæggets produktion via overvågningsappen: et pludseligt fald i produktion kan indikere et teknisk problem, der bør undersøges. Bodil Energi tilbyder opfølgning og support, og din installatør vil gennemgå anlægget ved overlevering, så du ved, hvad du skal holde øje med.
Kan jeg lagre overskydende energi fra mine solceller?
Ja, ved at installere et hjemmebatteri kan du lagre overskydende solcellestrøm til brug om aftenen og natten, når solcellerne ikke producerer. Uden batteri eksporteres overskudsstrøm til nettet til en relativt lav afregningspris – typisk 0,40-0,80 kr./kWh. Med batteri bruger du i stedet strømmen selv og sparer den fulde elpris på 2,50-3,50 kr./kWh, hvilket giver en markant bedre økonomi. Et batteri på 10-15 kWh kan dække et gennemsnitshus aftenforbruget på dage med god solproduktion. Bodil Energi tilbyder batterier fra 39.995 kr., og det kan installeres samtidig med solceller eller tilføjes på et eksisterende anlæg. Flere af vores batteriet kan desuden deltage i netbalancering og generere en ekstra månedlig indtægt. Kombinerer du solceller og batteri, er tilbagebetalingstiden typisk 5-8 år og egenforsyningsgraden 60-80 %.
Hvordan påvirker solceller værdien af min bolig?
Et solcelleanlæg kan løfte din boligs energimærke med et eller to trin og øge dens markedsværdi mærkbart. Ifølge analyser fra Energistyrelsen og Boligsiden er der en klar sammenhæng mellem godt energimærke og salgspris – en forbedring fra energimærke D til C kan svare til en værdistigning på 50.000-100.000 kr. afhængigt af boligens beliggenhed og størrelse. For en potentiel køber er den synlige besparelse på elregningen en attraktiv faktor, særligt i en tid med høje energipriser. Derudover ser stadig flere danskere bæredygtighed som et aktivt valg frem for blot en bonus, hvilket styrker efterspørgslen efter energioptimerede boliger. Solceller fremstår som et konkret, synligt og moderne energitiltag, som kan differentiere din bolig positivt ved et salg. Har du allerede solceller og overvejer yderligere opgradering, kan en varmepumpe supplere og hæve energimærket endnu et trin.
Hvad er forskellen mellem nettoafregning og øjebliksafregning?
Nettoafregning og øjebliksafregning er to modeller for, hvordan du kompenseres for den strøm, du sender til elnettet. Under det gamle nettoafregningssystem måtte du modregne din produktion i dit forbrug over en længere periode – typisk et år – og dermed betale langt mindre i elafgifter. Dette system er nu udfaset, og i dag er øjebliksafregning den eneste gældende model. Med øjebliksafregning sker al afregning i realtid: strøm du eksporterer til nettet, betales til den aktuelle spotpris på tidspunktet for eksporten, typisk 0,40-0,80 kr./kWh, mens den strøm du køber fra nettet koster den fulde pris inkl. afgifter på 2,50-3,50 kr./kWh. Forskellen i afregningspris gør det endnu mere attraktivt at øge egenforbruget, da du sparer langt mere ved selv at bruge strømmen end ved at sælge den. Et hjemmebatteri er den mest effektive måde at opnå dette på. Kontakt din energirådgiver hos Bodil Energi for at høre, hvilken overproduktionsaftale der passer bedst til dit forbrug.

Efter installation

Hvad sker der, når mit solcelleanlæg er installeret?
Når dit solcelleanlæg er installeret, modtager du en besked fra vores kundesystem – tillykke med dit nye solcelleanlæg! I dagene op til og efter installationen vil du modtage en serie e-mails med praktisk information: guides til appen, oplysninger om næste skridt og links til relevante tilmeldinger. Tjek gerne din spam-mappe, hvis du ikke ser dem i din indbakke. En af vores medarbejdere vil desuden ringe til dig efter installationen for at sikre, at alt er gået godt, at anlægget kører korrekt, og at du har fået svar på eventuelle spørgsmål. Vi er ikke interesserede i blot at lukke sagen – vi vil sikre, at du er tryg og tilfreds med din investering. Herunder finder du en oversigt over de vigtigste handlinger, du skal huske i de første uger efter installationen.
Hvad skal jeg gøre efter installationen?
Her er de vigtigste trin at huske på efter installationen: Download appen til dit anlæg: Solplanet: Hent appen her. Emaldo: Hent appen og guiden her. Sæt dig ind i anlægget: Find en guide her. Opdater BBR: Du skal registrere, at du har et teknisk anlæg. Gør det her. Få dit GSRN-nummer: Elektrikeren tilmelder dit anlæg hos netselskabet, hvorefter du modtager et GSRN-nummer. Behandlingstiden varierer fra få dage til 4-5 uger.
Hvordan sikrer jeg mig, at overskydende strøm bliver udnyttet?
For at sikre, at overskydende strøm fra dit solcelleanlæg udnyttes optimalt og ikke bare eksporteres til nettet uden kompensation, skal du tegne en overproduktionsaftale med dit elselskab. En overproduktionsaftale sikrer, at du modtager betaling for den strøm, du sender ud på elnettet, typisk til den aktuelle spotpris. Uden en sådan aftale risikerer du at eksportere strøm gratis. Kontakt dit nuværende elselskab og spørg om deres betingelser for overproduktionsaftale med solceller. Alternativt kan du oprette en aftale med Norlys, som har en dedikeret løsning for solcelleejere på norlys.dk/solceller/overskudsstroem. Husk, at du til dette formål skal bruge dit GSRN-nummer, som du modtager fra netselskabet efter officiel tilmelding. Har du et Emaldo AI-batteri, vil det automatisk minimere eksporten til nettet ved at gemme overskudsstrømmen til brug om aftenen – og dermed gøre overproduktionsaftalen mindre afgørende, men stadig relevant som sikkerhedsnet.
Hvad hvis jeg har Emaldo GridRewards?
Har du fået installeret et Emaldo AI-batteri sammen med dine solceller, kan du tilmelde dig GridRewards og begynde at tjene penge på netbalancering. Tilmeldingen er enkel: åbn Emaldo-appen, gå til GridRewards-sektionen, og følg instruktionerne. Du skal bruge dit GSRN-nummer, som du modtager fra netselskabet efter tilmelding af dit anlæg. Behandlingstiden hos netselskabet varierer fra få dage til 4-5 uger, så GridRewards aktiveres typisk 1-6 uger efter installationen. Når du er tilmeldt, kører systemet fuldautomatisk og optimerer din deltagelse i netbalanceringsauktionerne. Du kan følge din månedlige kompensation direkte i appen. I Østdanmark (DK2) er kompensationen historisk set lidt højere end i Vestdanmark (DK1). Spørg Bodil Energi, hvis du har brug for hjælp til tilmeldingsprocessen.
Skal jeg tjekke noget med mit netselskab?
En summationsmåler er afgørende for, at dit elselskab kan måle din nettoproduktion og -forbrug korrekt, når du har solceller. Summationsmåleren summerer flow i begge retninger, så du kun afregnes for det netto elforbrug eller netto eksport – i modsætning til en simpel måler, der kan give en forkert afregning, hvis solcellerne producerer strøm, der flyder tilbage mod måleren. De fleste nyere elinstallationer i Danmark har allerede en tovejsmåler eller summationsmåler, men det er en god idé at bekræfte dette med dit netselskab, særligt hvis din installation er ældre. Kontakt dit netselskab og oplys dit CPR- eller adressenummer, og de kan hurtigt bekræfte, om du har den korrekte målertype. Har du ikke en summationsmåler, vil netselskabet typisk installere en gratis i forbindelse med tilmelding af dit solcelleanlæg. Find dit netselskab via elnet.dk/nettilslutning/find-netselskab.
Kan jeg give feedback på min oplevelse?
Ja, vi sender dig en e-mail efter installationen med mulighed for at give os en anmeldelse på Trustpilot eller Google, og vi vil blive meget glade for at høre om din oplevelse. Din feedback er uvurderlig for os – den hjælper os med at forbedre vores service og styrker vores troværdighed overfor nye kunder. Det tager kun 2-3 minutter og gør en stor forskel. Hvis du har haft en positiv oplevelse, er du selvfølgelig også velkommen til at anbefale os til venner og familie – mange af vores bedste kunder kommer via personlige anbefalinger. Har du derimod oplevet noget, du ikke er tilfreds med, hører vi meget gerne fra dig direkte på kundesupport@bodil.energy, så vi kan gøre det godt igen.
Hvad gør jeg, hvis jeg har brug for hjælp?
Hvis du har spørgsmål eller brug for assistance efter installationen af dit solcelleanlæg, er du altid meget velkommen til at kontakte os. Send en e-mail til kundesupport@bodil.energy og beskriv dit spørgsmål – jo mere information du giver, desto hurtigere kan vi hjælpe. Du er naturligvis også velkommen til at ringe direkte til os i vores åbningstid. For tekniske fejl på anlægget – som pludselige produktionsfald eller fejlkoder på inverteren – anbefaler vi at kontakte os hurtigst muligt, da tidlig diagnosticering kan forhindre langvarige driftstab. Husk at tage et screenshot af fejlkoden i appen, hvis det er muligt, da det hjælper vores teknikere med at diagnosticere problemet hurtigere. Vi er her for at sikre, at dit anlæg kører optimalt i alle de mange år fremover.

Proces

Hvordan kommer jeg i kontakt med Bodil Energi?
Du kan komme i kontakt med Bodil Energi på flere måder, og vi bestræber os på at svare hurtigt og professionelt uanset hvilken kanal du vælger. Den nemmeste måde er at besøge vores hjemmeside bodil.energy/kontakt og udfylde kontaktformularen eller booke en gratis rådgivning direkte i vores kalender. Du kan også ringe til os direkte i vores åbningstid. Mange kunder kommer til os via anbefalinger fra venner, familie eller kolleger, der allerede har fået installeret solceller, varmepumpe eller batteri. Derudover har Bodil Energi et netværk af samarbejdspartnere – ejendomsmæglere, håndværkere og energikonsulenter – der henviser kunder til os. Uanset om du er i den tidlige undersøgelsesfase eller klar til at gå i gang, er du mere end velkommen til at tage kontakt. Vores rådgivning er altid gratis og uforpligtende, og der er ingen salgspres.
Hvordan ser processen ud, når jeg vælger energirenovering med Bodil Energi?
Gratis og uforpligtende rådgivning – Vi starter med et telefonmøde og sender dig en energirapport. Evt. finansiering – Hvis relevant, kan vi hjælpe med finansiering gennem vores samarbejdspartnere. Tryghedsbesøg – Efter aftale gennemgår vi projektet grundigt for at sikre de rette løsninger. Hjælp til praktiske opgaver – Vi guider dig i forhold til at tilmelde dig relevante aftaler, f.eks. hos energiselskaber, tilskudspuljer eller andre nødvendige registreringer. Installation – Professionelle VE-godkendte installatører udfører arbejdet. Service og opfølgning – Vi sørger for, at du bliver godt vejledt med yderligere opgaver og tilbyder serviceaftaler til varmepumper.
Hvad indebærer den gratis rådgivning?
Den gratis rådgivning hos Bodil Energi er et telefonmøde på ca. 30 minutter med en af vores erfarne energirådgivere. Samtalen er uforpligtende, og der er ingen salgspres – målet er at give dig et reelt og ærligt billede af dine muligheder. Under mødet gennemgår vi dit nuværende energiforbrug, din boligtype, dit tags orientering og hældning, din nuværende varmekilde og dit budget. På baggrund af disse oplysninger og offentligt tilgængelige data udarbejder rådgiveren en personlig energirapport, som du modtager typisk inden for 24 timer efter mødet. Rapporten indeholder konkrete tal for forventet besparelse, anlæggets pris inkl. installation, estimeret tilbagebetalingstid, forslag til finansiering og relevante tilskudsordninger. Rapporten er lavet specifikt til dig og din bolig – ikke et generisk overslag. Du kan herefter bruge den til at sammenligne med andre leverandørers tilbud. Book din gratis rådgivning på bodil.energy.
Hvad sker der efter jeg har modtaget energirapporten?
Når du har modtaget din energirapport, er der ingen forpligtelse til at gå videre – du har fuld frihed til at tænke over det i din egen tid. Mange kunder vender tilbage efter dage eller uger med opfølgende spørgsmål, og vi besvarer dem gerne. Ønsker du at gå videre, starter vi en mere detaljeret projekteringsfase. For solceller kan vi i mange tilfælde basere projekteringen på satellitbilleder af dit tag uden et fysisk besøg. For varmepumper kræver vi altid et fysisk tryghedsbesøg, da vi skal vurdere det eksisterende varmesystem og tekniske installationer, inden vi kan give et endeligt tilbud. Tryghedsbesøget er gratis. Har du spørgsmål til rapporten inden da, er du altid velkommen til at ringe eller skrive til os – vi er her for at hjælpe dig hele vejen.
Hvordan håndteres installationen af varmepumper og solceller?
Bodil Energi tilpasser installationsprocessen til den konkrete løsning og din boligs specifikke forhold. For varmepumper er et fysisk tryghedsbesøg altid nødvendigt inden installationen, hvor vi gennemgår dit eksisterende varmesystem og vurderer den bedste placering for udedel og indedel. Dette sikrer, at varmepumpen dimensioneres korrekt første gang. For solceller er det i de fleste tilfælde muligt at projektere og tilbyde baseret på satellitbilleder og dine oplysninger om tagets materiale og alder. For batterier alene kan installatøren ofte klare sig med en aftale om besøg på installationsdagen. Alle detaljer om, hvad der kræves i din sag, afklares tydeligt med din energirådgiver, inden I beslutter at gå videre. Der er ingen overraskelser undervejs – vi kommunikerer åbent om hvert skridt i processen.
Hvordan foregår betalingsprocessen?
Betalingen hos Bodil Energi er opdelt i to lige store rater for at skabe tryghed og forudsigelighed for begge parter. Når du accepterer projektet og underskriver aftalen, faktureres de første 50 % af det samlede beløb. De resterende 50 % faktureres og forfalder til betaling, efter installationen er gennemført og overdraget til dig. Fakturering sker elektronisk, og du modtager fuld dokumentation for, hvad du betaler for. Du betaler altså aldrig hele beløbet, inden arbejdet er udført. Bodil Energi tilbyder desuden finansiering af hele beløbet via Jyske Bank eller Nordea, hvis du ønsker at fordele betalingen over månedlige afdrag fremfor at betale kontant. Tal med din energirådgiver for at høre, hvilken betalingsmodel der passer bedst til dig.
Hvordan forløber installationsprocessen?
Når ordrebekræftelsen er på plads, sætter processen sig i gang hurtigt og struktureret. Bodil Energis koordinatorer kontakter dig for at aftale en installationsdato, der passer til din kalender – typisk 2-6 uger efter ordrebekræftelse. Inden installationsdagen modtager du relevante materialer pr. e-mail: manualer, tjeklister og oplysninger om hvad du skal forberede. Selve installationen tager typisk 1-2 dage for et solcelleanlæg og 2-3 dage for en varmepumpe. Alle installatører er VE-godkendte og autoriserede elektrikere, og de arbejder systematisk og ryddeligt. På installationsdagen er du velkommen til at stille spørgsmål og få en grundig gennemgang af anlægget. Bodil Energi er tilgængelig pr. telefon og e-mail under hele installationsforløbet.
Hvad sker der efter installationen?
Efter installationen sørger Bodil Energi for en grundig overdragelse, så du ved præcis, hvad du har fået, og hvad du skal gøre herefter. Du modtager en overskuelig tjekliste over de næste skridt: tilmelding af anlæg hos netselskabet, opdatering af BBR, tegning af overproduktionsaftale med dit elselskab og evt. ansøgning om udbetaling af tilskud. Bodil Energi hjælper dig aktivt med disse opgaver. Har du fået installeret en varmepumpe, anbefaler vi kraftigt at tegne en serviceaftale for at opfylde det lovpligtige krav om årligt eftersyn og for at bevare garantien. Serviceaftalen bestilles nemt via kundesupport@bodil.energy. Vi sender desuden en opfølgende e-mail efter 30 dage for at sikre, at alt fungerer som forventet, og du er tilfreds med din investering.
Hvilke fordele får man som kunde ud af det?
Som kunde hos Bodil Energi får du langt mere end blot et teknisk anlæg – du får en partner, der er med dig hele vejen. Du oplever direkte, håndgribelige fordele: lavere energiregninger fra dag ét, evt. månedlig GridRewards-kompensation, forbedret energimærke og øget boligværdi. Du bidrager desuden aktivt til den grønne omstilling og reducerer dit CO2-aftryk markant. Ud over de personlige fordele er der en bredere samfundsmæssig gevinst: jo flere husstande der installerer vedvarende energi og deltager i netbalancering, desto hurtigere kan Danmark nå sine klimamål og reducere afhængigheden af fossile brændsler. Bodil Energis VE-certificering sikrer, at hvert projekt udføres efter de højeste faglige standarder. Vores kunder anbefaler os til venner og familie, fordi de oplever ærlighed, faglighed og god service – og fordi investeringen rent faktisk betaler sig. Se vores kundeanmeldelser på bodil.energy og hør, hvad andre siger.
Hvad hvis der opstår udfordringer?
Udfordringer kan opstå i ethvert byggeprojekt, og Bodil Energi er forberedt på at håndtere dem hurtigt og professionelt. Under hele installationsforløbet er vi i løbende dialog med både dig som kunde og den ansvarlige installatør, så vi kan reagere omgående, hvis noget ændrer sig. Eksempler på udfordringer, vi ofte hjælper med at løse: uforudsete tekniske begrænsninger på taget, behov for ekstra elinstallation, leveringstider på specifikke komponenter eller praktisk koordinering med netselskabet. Vi informerer dig altid åbent og tidligt og afklarer eventuelle konsekvenser for pris og tidsplan, inden vi går videre. Har du oplevet en udfordring i forbindelse med dit projekt, er du altid velkommen til at kontakte os direkte på kundesupport@bodil.energy, så tager vi fat i sagen samme dag.

Beregninger

Hvordan foretager I jeres beregninger?
Varmepumpeberegninger: Vores beregninger er godkendt af Teknologisk Institut og tager højde for alle relevante variable, herunder boligens isolering, størrelse og lokale klimaforhold. Når vores rådgivere udfører en beregning, baseres den på kundens egne oplysninger kombineret med offentligt tilgængelige data. Vores digitale energiberegner leverer et estimat baseret på standarder for danske boliger og offentlige data. Solcelle- og batteriberegninger: Disse udføres af vores team af erfarne energispecialister og ingeniører, som har udviklet avancerede værktøjer. Vi tager hensyn til faktorer som tagets hældning, geografisk placering i forhold til solintensitet, specifikationerne for vores produkter og meget meget mere. Dette sikrer præcise og realistiske beregninger.
Medregner I inflation i jeres beregninger?
Ja, vi inkluderer som standard inflation i vores beregninger for at give et realistisk og retvisende billede af de fremtidige energibesparelser. Energipriserne har historisk set steget mere end den generelle inflation, og det er vigtigt at tage højde for dette, når man beregner den samlede besparelse og tilbagebetalingstid over 10-25 år. Vores standardantagelse for elprisinflation baseres på historiske data og Energistyrelsens prognoser. Det betyder, at de beregnede besparelser i kroner vil vokse over tid, og at tilbagebetalingstiden typisk er kortere, end hvis man regner med konstante priser. Ønsker du at se beregningen uden inflation – fx for at sammenligne med andre leverandørers tilbud – kan du blot bede din energirådgiver om en alternativ beregning. Vi anbefaler dog altid inflationskorrigerede beregninger som det mest realistiske grundlag for din investeringsbeslutning.
Hvor pålidelige er jeres beregninger?
Vores beregninger er grundige, transparente og baseret på veldefinerede metoder, der er designet til at give et realistisk – ikke optimistisk – billede af dine potentielle besparelser. Vi er ikke interesseret i at sælge anlæg, der ikke skaber reel værdi for kunden, og vores rådgivere er uddannet til at præsentere ærlige tal. Vores beregningsmodel for varmepumper er godkendt af Teknologisk Institut og lever op til kravene i statens VE-ordning. For solcelle- og batteriberegninger har vores model ligeledes undergået validering af en uafhængig tredjepart for at sikre korrekthed og gennemsigtighed. Vi opfordrer dig til at sammenligne vores tilbud med andre leverandørers og stille spørgsmål til de antagelser, der ligger til grund for beregningerne. En god energirådgiver skal altid kunne forklare og dokumentere hvert eneste tal i din energirapport.
Typiske misforståelser
Opdeling af gasregningen: Mange kunder er ikke klar over, at gasregningen ofte består af to separate regninger: én fra gasleverandøren og én fra Evida. Dette kan føre til en undervurdering af de samlede gasudgifter. Man kan se gaspriserne på følgende side: https://gasprisguiden.dk/ Reduceret elafgift ved installation af varmepumpe: Efter installation af en varmepumpe reduceres elafgiften for alt elforbrug over 4.000 kWh om året. Dette kan resultere i en samlet besparelse på både el og varme, der i nogle tilfælde overstiger den tidligere varmeregning.
Hvordan beregnes besparelsen på solceller?
Besparelsen beregnes som forskellen mellem den strøm du skulle købe før du fik solceller i forhold til den strøm du skal købe efter du har fået solceller, samt den ekstra indtjening som du får fra at sælge overproduktion af strøm eller eventuelle systemydelser. Hvor stor denne forskel er afhænger af flere ting – bl.a. hvor meget strøm du bruger i dag, og hvornår på dagen du bruger det. Hvis du ofte er hjemme midt på dagen, vil din besparelse være større. Et batterisystem øger besparelsen yderligere, da du kan gemme strøm fra midt på dagen, til den er dyr om aftenen. Ud over dette tager vi også forhold som dit tags hældning og kompasretning ind i beregningerne, for at finde ud af, hvor meget strøm solcellerne vil producere.
Hvordan beregnes besparelsen for varmepumper?
Besparelsen for varmepumper udregnes ved at tage dine nuværende udgifter til opvarmning (fx. gas, olie, el eller piller) og fratrække den udgift der er til at drive varmepumpen med strøm. Ud over denne besparelse på opvarmningen, får mange kunder også en yderligere besparelse på deres elregning, da man får reduceret elafgift på alt strøm over 4.000 kWh. Vi regner ikke udgifter til service af gasfyr, oliefyr, pillefyr eller varmepumpen med, da disse udgifter til serviceabonnement er meget individuelle. Nogle oplever at vi regner med et større forbrug af fx gas og olie end deres faktiske forbrug. Dette gør vi når hele huset ikke bliver opvarmet – det er vigtigt at varmepumpen dimensioneres til at kunne opvarme hele huset, for at leve op til kravene for VE-ordningen.
Hvorfor er det vigtigt for jer at vide, hvor mange vi bor i husstanden?
Når vi dimensionerer varmepumper, er det vigtigt for os at vide, hvor stor en del af dit nuværende forbrug af gas og olie går til opvarmning af brugsvand, og hvor meget der går til opvarmning af huset. Dette estimerer vi ved hjælp af antallet af beboere i husstanden. Hvis du fx kun er én, der bor i huset, bruger vi denne information til at estimere dit varmeforbrug – men vi sørger samtidig for, at varmepumpen kan producere brugsvand til en familie på 4, så den er fremtidssikret, hvis du en dag skulle sælge huset.
Tages der højde for, hvor jeg bor i landet i forhold til solcellerne?
Ja, din geografiske placering har en direkte indflydelse på, hvor meget strøm dit solcelleanlæg producerer, og vi tager fuldt ud højde for dette i vores beregninger. Baseret på dit postnummer henter vi det gennemsnitlige antal solskindstimer og den gennemsnitlige solindstråling (kWh/m²/år) for dit område. Danmark har en relativ stor geografisk variation: Bornholm og Lolland-Falster modtager markant mere sol end Vestjylland og Nordjylland, og et anlæg på Bornholm kan producere 10-15 % mere strøm end et tilsvarende anlæg i Herning. Disse forskelle har en mærkbar effekt på den samlede økonomi og tilbagebetalingstid. Ud over geografisk placering indgår dit tags hældning og kompasretning i produktionsberegningen. Et sydvendt tag med 30-45 graders hældning er ideelt og giver maksimal produktion, mens et øst/vestvendt tag typisk giver 15-25 % lavere produktion.
Kan i regne en samlet besparelse, hvis jeg får både solceller og varmepumpe?
Normalt præsenterer vi to individuelle beregninger – ét tilbud til varmepumpe og ét til solceller. Det gør vi, fordi vi ønsker at give dig som kunde fuld gennemsigtighed og friheden til at vælge én løsning ad gangen, uden at du føler dig presset til at tage begge. Kombinationen er dog klart den mest rentable løsning: solcellernes produktion dækker en stor del af varmepumpens strømforbrug, særligt i forårs- og sommermånederne, og den samlede tilbagebetalingstid er typisk kortere end summen af de to individuelle tilbagebetalingstider. Ønsker du en samlet beregning, der viser den kombinerede besparelse og tilbagebetalingstid for varmepumpe, solceller og evt. batteri, kan din energirådgiver sagtens udarbejde dette. Bed blot om en kombineret pakkeberegning ved din næste samtale.

Kontakt os

Få personlig rådgivning

Vælg det, der passer dig bedst: skriv til os, så ringer vi dig op, eller book et tidspunkt direkte i kalenderen.

Skriv til os, så ringer vi dig op

Skriv til os

Book et tidspunkt med det samme

Kalenderen indlæses

Kan du ikke se kalenderen? Ring på 71 74 18 41 eller skriv til hej@bodil.energy.

Ring til os

+45 71 74 18 41

Rådgivning og salg: 9:00-17:00 alle hverdage

Support: 9:00-15:00 alle hverdage

Send os en mail

hej@bodil.energy

Vi besvarer alle henvendelser inden for 24 timer på hverdage.