Strøm i stikkontakten er noget, de fleste danskere tager for givet til daglig. Vores elnet er meget stabilt – faktisk er der i gennemsnit kun strømsvigt 0,01% af tiden (ca. 50 minutter om året) ens.dk. Alligevel hører vi oftere om risiko for strømafbrydelse, og energiforbrugere er blevet mere opmærksomme på behovet for nødstrøm i hjemmet. Denne artikel forklarer, hvorfor strømafbrydelser sker, hvorfor de kan blive hyppigere fremover, og hvordan et hjemmebatteri kan sikre din bolig både i hverdagen og under blackout.

Almindelige årsager til strømafbrydelser i Danmark

Danmark har en af verdens højeste elforsyningssikkerheder danskerhverv.dk, men strømsvigt kan stadig forekomme af flere grunde:

Tekniske fejl og nedbrud

Den hyppigste årsag til afbrydelser er ganske jordnær – bogstaveligt talt. Oftest skyldes strømsvigt overgravede elkabler, fx under vejarbejde ens.dk. Også lokale komponentfejl kan spille ind, som når en transformerstation eller sikring bryder ned. Hvis en lokal transformer overbelastes (for eksempel af mange samtidige elforbrugere), kan den afbryde strømmen i nabolaget. Over tid slides udstyr også: ældre kabler og el-net komponenter bliver mindre robuste og mere fejlfølsomme, hvilket øger risikoen for afbrydelser energinet.dk. Kort sagt kan almindeligt slid og tekniske uheld i elnettet udløse strømafbrydelser.

Vejr og klima

Uvejret er en stor synder ved større strømafbrydelser. Storme, kraftige vindstød, lynnedslag, isslag og endda saltstorme ved kysten kan skade luftledninger og udstyr. I Danmark er elnettet i dag for en stor del nedgravet, hvilket gør det mere robust mod vejret energinet.dk. Men ekstreme hændelser kan stadig forårsage udfald. For eksempel efterlod stormen Malik i 2022 omkring 23.000 husstande uden strøm i Jylland, da flyvende genstande (som en tagplade) og væltede træer skabte kortslutninger i elnettet via.ritzau.dk. Lignende scenarier kan ske ved orkaner eller oversvømmelser – i oktober 2023 gav en historisk stormflod ligeledes strømsvigt flere steder i landet, hvilket tydeligt kunne ses på årets afbrudsstatistik.

Andre påvirkninger

Trafikulykker eller brand kan ødelægge el-installationer lokalt. Desuden lurer mere moderne trusler som cyberangreb og sabotage. Kritisk infrastruktur som elnettet er i dag et muligt mål for hackere, og danske myndigheder oplever dagligt cyberangreb – også mod energisektoren doi.dk. Indtil videre har Danmark været forskånet for større strømafbrydelser forårsaget af cyberhændelser, men truslen vurderes som reel og voksende. Samtidig kan bevidste angreb på fysiske anlæg (f.eks. transformerstationer) også føre til strømsvigt.

De fleste strømafbrydelser er lokale og kortvarige – ofte kun få minutter eller timer – og skyldes typisk banale fejl ens.dk. Men når uheldige omstændigheder rammer samtidig (f.eks. stormvejr kombineret med sårbarheder i nettet), kan større områder miste strøm i længere tid.

Et elnet under pres: Risikoen for flere afbrydelser fremover

Flere faktorer gør, at strømafbrydelser kan blive hyppigere i fremtiden – medmindre vi tilpasser os:

Mere elektrificering og spidsbelastning

Danmark og Europa omstiller sig til grøn energi, hvilket betyder flere elbiler, varmepumper og andre el-forbrugende teknologier i husstandene. Elforbruget stiger, især på kolde vinterdage hvor alle lader, laver mad og tænder for varmen samtidigt. Det kan sammenlignes med trafik: hvis for mange biler kører på vejene på én gang, opstår der trængsel. På samme måde kan for mange samtidig elforbrugere skabe overbelastning i elnettet, især i myldretiden for el (typisk om morgenen og sidst på eftermiddagen). Elnettet har kapacitetsgrænser, både lokalt og nationalt, og hvis de nås, kan konsekvensen i yderste tilfælde blive kontrollerede strømafbrydelser i nogle områder for at aflaste resten af systemet danskerhverv.dk. Disse planlagte afbrydelser – kaldet brownouts – svarer til at fjerne nogle biler fra vejen midlertidigt, så trafikken (strømmen) ikke bryder helt sammen.

Under energikrisen i 2022 advarede myndighederne f.eks. om, at en kold og vindstille vinterdag kunne kræve sådanne tiltag, selvom det heldigvis blev undgået danskerhverv.dk. Energinet forventer generelt, at balancen mellem elproduktion og -forbrug bliver sværere at opretholde fra slutningen af 2020'erne, i takt med at ældre kraftværker lukker – flere rapporter fra Energinet, Energistyrelsen, EU m.fl. peger på denne udfordring med effekttilstrækkelighed greenpowerdenmark.dk.

Klimaændringer og ekstremvejr

Som nævnt kan voldsommere storme og flere tilfælde af ekstremt vejr øge risikoen for skader på elnettet. Hvis vi får flere orkaner eller skybrud, vil de med stor sandsynlighed give flere strømafbrydelser, især hvis ikke infrastrukturen løbende forstærkes til at modstå dem.

Aldrende infrastruktur

Meget af det danske elnet blev udbygget massivt i 1960'erne-80'erne. Disse kabler og stationer nærmer sig nu pensionsalderen – og vi ser allerede, at aldersrelaterede fejl bliver hyppigere i visse områder energinet.dk. Gamle kabeltyper har højere fejlrate og tåler mindre, og når store dele af nettet bliver gammelt på én gang, kan der statistisk opstå flere udfald i de kommende år, medmindre man reinvesterer i tide. Samtidig skal de lokale elnet opgraderes for at håndtere det øgede forbrug (ellers risikerer man flere tilfælde af lokale afbrydelser, når kapaciteten ikke slår til).

Nye trusler

Som nævnt er cybersikkerhed blevet en del af ligningen for elforsyningen. Europæiske energiselskaber har skruet op for beredskabet, da hackerangreb eller hybrid-angreb (IT og fysisk sabotage kombineret) potentielt kan ramme elsystemet. Beredskabsmyndigheder i Danmark hævede i 2024 trusselsniveauet for destruktive cyberangreb mod bl.a. energisektoren til middel, fordi man vurderer, at fremmede stater og kriminelle aktivt søger at ramme kritisk infrastruktur doi.dk. Det værst tænkelige (omend meget usandsynlige) scenarie er et koordineret angreb, der lammer dele af elnettet. Derfor investeres der massivt i at sikre elnettet både fysisk og digitalt enlit.world.

Bottom line: Presset på elsystemet stiger. Heldigvis har vi stadig et stærkt net, og indsatser er i gang for at øge kapaciteten og fleksibiliteten. Men som forbruger er det klogt at være forberedt – både ved at spare på strømmen i spidsbelastningsperioder og ved at have en backupplan, hvis uheldet er ude.

💡 Tip:

Myndighederne opfordrer til at flytte elforbrug væk fra de kritiske timer. Hvis vi alle reducerer forbruget i de mest pressede perioder, mindskes risikoen for brownouts markant l-net.dk.

Hjemmebatteriet skaber sikkerhed – både i hverdagen og under blackout

En af de mest alsidige løsninger for en privat husstand er et hjemmebatteri. Et moderne batterisystem (typisk lithium-ion baseret) kan integreres med husets solcelleanlæg eller elnet og fungere som både energilager og nødstrømsanlæg. Her er to måder, et hjemmebatteri beskytter dig på:

Lagrer billig strøm og aflaster elnettet

Et hjemmebatteri kan oplades med overskydende solcellestrøm fra dit tag om dagen eller med billig strøm fra elnettet i lavbelastningsperioder (f.eks. om natten eller når vindmøllerne producerer meget). Denne lagrede energi kan du bruge i stedet for at trække fra elnettet i dyre spidsbelastningstimer. Resultatet er, at du reducerer din samtidige belastning af elnettet – lidt ligesom at undgå at køre ud på vejene i myldretiden. Hvis mange huse har batterier, vil det flade toppen af efterspørgslen ud og gøre det lettere for elnettet at følge med. Du sparer penge ved at bruge strømmen smartere, og du hjælper samtidig med at forebygge overbelastning af nettet. Kort sagt fungerer dit batteri som en buffer, der tager noget af trykket af elsystemet i de travleste timer.

Giver nødstrøm ved strømafbrydelse

Når hele kvarteret bliver mørklagt, kan dit hjemmebatteri automatisk slå over og forsyne udvalgte kritiske apparater i huset. Det kan holde køleskab og fryser kørende, så maden ikke fordærves, give strøm til internet-router, telefoner og computer, holde nogle lys tændt og måske drive en cirkulationspumpe eller varmepumpe i kortere tid. Hvilke og hvor mange apparater, der kan holdes i gang, afhænger af batteriets størrelse (typisk har husholdningsbatterier 5–15 kWh kapacitet) og inverterens ydelse. Mange vælger at prioritere køl/frys, kommunikation og evt. nødvendigt medicinsk udstyr.

Ifølge myndighederne bør man netop sikre sig egen nødstrøm til kritiske el-apparater, der ikke tåler afbrydelser l-net.dk – og her er batteriet en langt mere støjsvag og miljøvenlig løsning end en benzin-generator. Med den rigtige installation skifter systemet automatisk til ø-drift (isoleret fra elnettet) i samme øjeblik, det registrerer strømsvigt, så dit hjem mærker minimalt afbræk. Nødstrøm via batteri giver en uvurderlig tryghed: du kan beholde lyset og forbindelsen udadtil, mens resten af nabolaget er mørklagt.

⚠️ Vigtigt:

Et standard solcelleanlæg med batteri leverer ikke automatisk strøm under en strømafbrydelse, hvis det ikke er sat op til det. Af sikkerhedshensyn slukker almindelige anlæg, når elnettet går ned ens.dk. Derfor skal der en særlig installation til – herunder en backup-inverter og korrekt relæ – for at dit batteri kan fungere som nødstrøm.

Hos Bodil Energy specialiserer vi os i sådanne backup-løsninger, så dit anlæg er lovligt og sikkert. Sørg altid for at benytte autoriserede installatører til opsætning af batterier og nødstrømssystemer.

Vil du vide mere?

For mere information om, hvordan et hjemmebatteri fungerer, kan du læse vores side om hjemmebatteri-løsninger med backup og indtjeningsmuligheder. Hvis du overvejer solceller, finder du alt om anlæg, regler og tilskud på vores side om solcelleanlæg – en naturlig makker til batteriet. Læs også om nødstrøm og backup-løsninger for dit hjem.

Konklusion

Strømafbrydelser er måske sjældne, men konsekvenserne kan være store, når de rammer. Heldigvis kan du selv gøre meget for at sikre dit hjem. Med et hjemmebatteri kan du både hjælpe elnettet i det daglige og være rustet til at klare dig gennem et blackout uden panik.

Strømafbrydelse: Nødstrøm med batteri