Mellemøsten-krigen rammer din varmeregning — sådan sikrer du dig

Krigen i Mellemøsten har en direkte indvirkning på danske hjem. Energipriserne stiger markant i disse uger, og hvis du er boligejer med olie- eller gasfyr, kan du forvente en at få en større varmeregning i den kommende tid.

Men hvad betyder det for dig, og hvilke muligheder har du for at sikre din økonomi? Lige nu ser vi en urolig verden, der afspejler sig i vores energipriser. De seneste uger har vi set markante hop i prisen på olie og gas, og desværre ser det ud til, at denne tendens vil fortsætte, mens de geopolitiske spændinger står på.

Olie og gas er hårdt ramt

Det første og tydeligste tegn har været stigningen i olieprisen. Herhjemme er fyringsolien allerede steget fra ca. 16,5 kroner per liter til over 20 kroner per liter. Men gassen følger trop. Selvom de officielle prisstigninger for mange først træder i kraft til april, taler markedet sit tydelige sprog allerede nu.

Hos selskaber som Andel Energi kan man i øjeblikket købe gas til omkring 9-10 kroner per kubikmeter på variable aftaler, men hvis du ønsker tryghed i form af en fastprisaftale, er prisen hoppet til 13-15 kroner per kubikmeter, afhængig af kontraktens længde. Ifølge markedsanalyser (blandt andet dækket af DR) skyldes det, at de såkaldte "future-priser" er steget. Markedet forventer altså høje priser i fremtiden, og det bliver lagt direkte over på forbrugerne.

Hvorfor stiger priserne nu?

Udover de aktuelle uroligheder i Mellemøsten står vi i en brydningstid i EU. Vi har truffet en principiel beslutning om at stoppe indkøb af russisk gas. Det betyder, at vi nu er langt mere afhængige af flydende gas fra USA, som sejles hertil på skibe. Det gør forsyningen mere sårbar og priserne mere følsomme over for globale begivenheder.

Hvad er dine muligheder?

Hvis du sidder i et hus med olie- eller gasfyr, står du over for et valg, hvis du vil undgå de største økonomiske mavesving. Der er basalt set to veje at gå:

1. Fjernvarme: Den kollektive løsning

Fjernvarme kan være en fremragende løsning, men det er svært at skære alle 390 danske fjernvarmeselskaber over en kam.

• De robuste: Nogle værker har allerede investeret i store varmepumper og grøn energi, hvilket gør dem mindre sårbare over for prisstigninger på fossile brændsler.
• De sårbare: Andre værker er stadig afhængige af gas eller olie, og her vil regningen uundgåeligt lande hos forbrugeren.
• Udfordringen: Mange fjernvarmeprojekter oplever lige nu store forsinkelser, og det er langt fra alle områder, der overhovedet får tilbuddet.

2. Varmepumpe: Den hurtige og effektive vej

For mange boligejere er en varmepumpe den mest effektive måde at tage kontrollen tilbage på. En varmepumpe kører på strøm, og selvom elprisen også kan blive påvirket af gaspriserne (da nogle kraftværker bruger gas), er der en afgørende forskel: Effektiviteten.

Hvor et gasfyr omsætter 1 kWh gas til ca. 1 kWh varme, kan en moderne varmepumpe omsætte 1 kWh strøm til 4-5 kWh varme.

Det betyder, at du som varmepumpe-ejer er langt bedre beskyttet mod prisstigninger, fordi dit samlede energiforbrug falder drastisk. Læs mere om varmepumpens strømforbrug.

Se, hvad du kan spare

For at gøre det konkret har vi opstillet to eksempler på, hvordan et skift fra gas/olie til varmepumpe påvirker årsbudgettet med de nuværende priser:

Case 1: Det almindeligt isolerede hus (ca. 140-150 m2)

Her tager vi udgangspunkt i 3 scenarier for et almindeligt hus der fx er bygget i 1970'erne. De tre scenarier er 1) Gas og olieprisen som den har været de seneste par år, 2) En forhøjelse som vi har set på fyringsolien allerede og som vi ser på gassen hvis man har fastprisaftale, og 3) er et scenarie som er vores vurdering, hvis krigen i mellemøsten fortsætter.

Først starter vi med et hus opvarmet på gas. Huset har et gasforbrug på 2.200 m3 og hvis huset skulle varmes op af en varmepumpe, skulle varmepumpe bruge omkring 6300 kWh strøm for at lave det samme varme.

Nedenfor kan du se skema for, hvor meget dette ville koste at opvarme, samt forskellen på den årlige varmeregning, hvis huset skiftede til en varmepumpe:

Et tilsvarende hus med oliefyr vil have et olieforbrug på 2.400 liter om året. Skift til oliefyr-tabben ovenfor for at se scenarierne.

Det er altså store penge at spare, ved at skifte til en varmepumpe. For gasfyret er forskellen i dag på omkring 10.000 kr., men hvis krigen forsætter forventer vi at besparelsen vil stige til 17.000 kr.

For et hus med oliefyr er besparelsen endnu større. Her vil man allerede i dag kunne spare 35.000 kr. Om året, og hvis olieprisen bliver ved med at stige, vil man kunne spare omkring 41.000 kr. Om året.

Case 2: Det velisolerede hus

I denne case tager vi udgangspunkt i et hus, med et mindre varmeforbrug. Gasforbruget er 1000 m3 om året, og hvis huset skulle varmes op af en varmepumpe, ville varmepumpe bruge omkring 2900 kWh strøm for at lave det samme varme.

Nedenfor har vi et lignede skema, hvor besparelserne kan ses:

Et tilsvarende hus vil have et olieforbrug på 1100 liter om året. Skift til oliefyr-tabben ovenfor for at se scenarierne.

I dag er der altså omkring 5000 kr at spare om året, men det forventes at dette stiger til over 7000 kr. I nær fremtid. For et hus der er opvarmet med oliefyr er der i dag allerede 16.000 kr at spare om året, men vi forventer at dette vil stige til op mod 20.000 kr., hvis krigen i mellemøsten fortsætter.

Konklusion: Handling giver tryghed

Vi ved ikke, hvor længe urolighederne i verden varer ved, men vi ved, at energimarkedet reagerer prompte. Ved at skifte til en varmepumpe nu fjerner du usikkerheden fra din boligøkonomi og gør dig uafhængig af fossile brændsler fra ustabile regioner.

Er du i tvivl om, hvorvidt din bolig er klar til en varmepumpe, eller hvad det vil betyde for din friværdi og månedlige rådighedsbeløb? Vil du have en uforpligtende beregning på, hvad du kan spare i din specifikke bolig?