Varmepumpe strømforbrug: Beregn drift

Varmepumper er kendt for at være billige i drift og langt mere energieffektive end traditionelle opvarmningskilder. De kan nemlig producere flere kWh varme, end de forbruger i strøm. Faktisk leverer en typisk varmepumpe 3–6 kWh varme for hver 1 kWh elektricitet den bruger.

Det skyldes, at størstedelen af varmen hentes fra omgivelserne (luft, jord eller vand), mens kun en mindre del stammer fra selve strømforbruget. Resultatet er en klimavenlig opvarmningsform, der ofte også er billigere i drift end gas- eller oliefyr.

I denne artikel ser vi nærmere på varmepumpers strømforbrug – med særligt fokus på luft-til-vand-varmepumper – og hvordan du selv kan beregne driftsomkostningerne. Vi kommer også ind på den reducerede elafgift for el-opvarmede boliger og giver dig tips til at optimere varmepumpens drift for at minimere strømforbruget.

Typer af varmepumper og deres strømforbrug

Der findes forskellige typer varmepumper, primært luft-til-vand, jordvarmepumper (væske-til-vand) og luft-til-luft. Fælles for dem alle er, at de udnytter vedvarende energi fra omgivelserne til at skabe varme i boligen. Som nævnt kan en varmepumpe typisk levere 3–5 gange så meget varmeenergi, som den forbruger i elektricitet.

Med andre ord kommer 2/3 eller mere af varmen gratis fra omgivelserne, og kun omkring 1/3 fra betalt strøm. Dette høje effektforhold kaldes COP eller SCOP (Seasonal Coefficient of Performance), og det er grunden til, at varmepumper er så effektive.

Luft-til-vand-varmepumper

Disse henter varme fra udeluften og overfører den til vandet i dit radiatorsystem og brugsvandstank. En luft-til-vand-varmepumpe kan typisk opvarme hele boligen og brugsvandet og er derfor et populært valg som erstatning for olie- eller gasfyr. Vi fokuserer på denne type, da den ofte er relevant for parcelhuse uden fjernvarme. Effekten (SCOP-værdien) for moderne luft-til-vand anlæg ligger ofte i intervallet 3–5, afhængigt af model og klima. Det vil sige, at for hver kWh strøm kan du få op mod 3-5 kWh varme ud i huset.

Jordvarmepumper (væske-til-vand)

Disse anlæg udnytter varmen i jorden via lange jordslanger. Jordvarme har typisk den højeste effektivitet – ofte SCOP 4–5 – fordi jordens temperatur er relativt stabil. Det betyder et lidt lavere elforbrug for samme varmeproduktion sammenlignet med luftbaserede pumper. Til gengæld er anlægget dyrere at installere og kræver plads til slanger i haven.

Luft-til-luft-varmepumper

Disse minder om luft-til-vand, idet de trækker varme ud af udeluften. Forskellen er, at varmen blæses direkte ind i boligen som varm luft i stedet for at opvarme vand. Luft-til-luft-pumper er ofte billigere og bruges typisk som supplement eller opvarmning i sommerhuse eller mindre boliger. De kan ikke lave brugsvand, og deres varmefordeling er lokal (én indedel pr. pumpe). Effektiviteten er på niveau med luft-til-vand, men da de ikke kobles på radiatorer, egner de sig bedst til åbne planløsninger eller mindre huse.

Hvorfor fokus på luft-til-vand?

Luft-til-vand-varmepumpen kan, ligesom et gas- eller oliefyr, forsyne hele boligen med både rumvarme og varmt brugsvand. For boligejere der overvejer at skifte varmekilde, er luft-til-vand derfor et oplagt valg – især hvis man i dag har et gasfyr, oliefyr eller elvarme. Det er billigere i drift end de gamle opvarmningsformer og mere klimavenligt, uden at man behøver etablere jordslanger som ved jordvarme. Derfor retter vi størstedelen af opmærksomheden mod luft-til-vand-varmepumper i denne artikel.

Hvad koster en varmepumpe i drift? (Beregning af forbrug og pris)

Driftsomkostningerne ved en varmepumpe afhænger primært af to ting: dit varmebehov og varmepumpens effektivitet. For at beregne, hvor meget strøm en varmepumpe bruger, kan du benytte følgende enkle model:

1. Årligt varmebehov: Find frem til hvor mange kWh varme din bolig bruger om året. Dette kan estimeres ud fra dit nuværende forbrug af fx olie, gas eller fjernvarme. Har du fx brugt 1.600 liter fyringsolie på et år, svarer det til ca. 16.000 kWh varme. Bor du i et typisk isoleret parcelhus på ~130 m² fra 70'erne, ligger varmebehovet ofte omkring 18.000 kWh/år (afhængigt af isoleringsgrad og vane).
2. Varmepumpens effektivitet (SCOP): Find SCOP-værdien for den varmepumpe, du har eller overvejer. SCOP angiver hvor mange kWh varme pumpen leverer pr. kWh elektricitet over et helt år. En moderne luft-til-vand-varmepumpe har fx typisk SCOP omkring 3–4 under danske forhold.
3. Beregn elforbruget: Divider boligens årlige varmebehov med SCOP-værdien. Resultatet er det årlige elforbrug (kWh) for varmepumpen. Eksempel: Hvis dit hus behøver 18.000 kWh varme om året og varmepumpen har SCOP 3,5, vil elforbruget være ca. 18.000 / 3,5 ≈ 5.140 kWh/år.
4. Beregn årlige omkostninger: Tag elforbruget og gang det med din elleverandørs pris per kWh (inkl. afgifter). Så får du et overslag på, hvad det koster at drive varmepumpen et år. Eksempel fortsat: Har du et elpris-gennemsnit på f.eks. 2,2 kr/kWh inkl. alt, vil 5.140 kWh koste omkring 11.300 kr/år i drift.

Brug vores beregner: Du kan med fordel benytte vores simple varmepumpe-beregner nedenfor. Indtast dit forventede varmeforbrug (kWh/år) eller vælg en hustype, angiv varmepumpens SCOP (effektivitet) samt den aktuelle elpris. Beregneren viser dig så forventet årligt elforbrug for varmepumpen og hvad det cirka koster i kroner. På den måde kan du let sammenligne driftsomkostninger med din nuværende varmeløsning.

Hvad er elprisen lige nu?

Elprisen svinger over tid og afhænger af både markedet og din aftale. I skrivende stund (2025) ligger den samlede pris for strøm for mange husholdninger omkring 2–2,5 kr. pr. kWh inkl. afgifter og moms. Husk at hvis din bolig er elektrisk opvarmet med varmepumpe, kan store dele af forbruget være til nedsat afgift – det kommer vi ind på nedenfor.

Uanset den præcise prisniveau vil en varmepumpe som regel give en markant besparelse i forhold til fx et oliefyr, da du får flere kWh varme ud per krones værdi af el. Som tommelfingerregel kan man forvente 50–70 % lavere varmeudgift ved at skifte fra et gammelt oliefyr til en effektiv varmepumpe, afhængigt af fyringsolie- og elpriserne.

Eksempel: Strømforbrug for en gennemsnitlig bolig

Lad os sige, at du har et almindeligt parcelhus og overvejer en luft-til-vand-varmepumpe. Hvordan ser regnestykket ud? Her tager vi udgangspunkt i et 130 m² hus fra 1970'erne med et årligt varmebehov på ca. 18.000 kWh. Vi antager en moderne varmepumpe med SCOP 3,5.

Årligt elforbrug

Som beregnet før vil varmepumpen bruge omkring 5.000–6.000 kWh om året for at dække husets varmebehov. (Til sammenligning bruger en gennemsnitsfamilie ca. 4.500 kWh/år på al anden elektricitet i hjemmet, så varmedelen fordobler omtrent elforbruget.)

Eludgift uden reduceret afgift

Med en gennemsnitlig elpris på fx 2,2 kr/kWh vil de 5.500 kWh koste i omegnen af 12.100 kr pr. år. Dette tal inkluderer fuld elafgift af hele forbruget.

Eludgift med reduceret elafgift

Har du registreret huset som elopvarmet, får du nedsat afgiften på det forbrug, der overstiger 4.000 kWh/år. I praksis betyder det, at de første 4.000 kWh beskattes normalt (pt. 72 øre/kWh + moms), mens alt derover beskattes med kun 0,8 øre/kWh + moms – en forsvindende lille afgift.

I vores eksempel vil omkring 1.500 kWh ligge over grænsen og dermed næsten ingen afgift have. Det reducerer den samlede årlige udgift til måske ca. 11.000 kr, altså nogle hundrede kroner sparet i forhold til uden afgiftsnedsættelse. Jo større varmeforbrug, desto mere sparer man naturligt ved den lave afgift på de ekstra kWh. Mange husholdninger med varmepumpe sparer i størrelsesordenen flere tusinde kroner årligt takket være denne afgiftsnedsættelse.

Bemærk: Ovenstående er et forenklet eksempel. Din faktiske besparelse vil afhænge af både husets isolering, den konkrete varmepumpes ydeevne, samt elprisernes udvikling. Hvis du skifter fra f.eks. direkte elvarme eller et gammelt olie- eller gasfyr, vil besparelsen ved en varmepumpe typisk kunne mærkes med det samme på elregningen. Varme fra en varmepumpe er som nævnt ofte billigere end varme fra olie eller gas, især med den høje virkningsgrad og den reducerede elafgift for varmepumpen.

Reduceret elafgift for el-opvarmede boliger

En stor fordel ved at opvarme med en varmepumpe (eller anden elvarme) i Danmark er muligheden for reduceret elafgift. Normalt betales der en statslig elafgift af alt strømforbrug – pr. 1/1-2025 er den fulde afgift 72 øre/kWh (0,72 kr/kWh) ekskl. moms. Men hvis din bolig er registreret som elopvarmet i BBR, har du ret til en væsentligt lavere afgiftssats på det årlige elforbrug over 4.000 kWh.

Konkret betyder det, at når dit forbrug passerer 4.000 kWh på et år, falder afgiften til kun ca. 0,8 øre/kWh (0,008 kr) for alt forbrug derover. Det er næsten gratis afgift, sammenlignet med normal sats! Du skal blot søge om den reducerede elafgift hos dit elselskab én gang, efter at varmepumpen er installeret og registreret – så får du automatisk rabatten fremover.

Hvor meget kan du spare?

Besparelsen afhænger af hvor stort dit varmeforbrug er. Jo mere strøm du bruger over 4.000 kWh, desto større gevinst. SparEnergi anslår, at en husstand kan spare omkring 5.000 kr om året i afgift ved at skifte til varmepumpe som primær varmekilde. Dette tal forudsætter et ret højt varmeforbrug (i eksemplet svarende til ca. 8.000–10.000 kWh over grænsen). Har du et lavere forbrug, bliver besparelsen lidt mindre, men stadig betydelig.

Under alle omstændigheder er det vigtigt at få opdateret BBR med varmepumpen og ansøge om nedsat afgift, så du ikke går glip af denne økonomiske fordel.

Tip: På din elregning vil det reducerede forbrug typisk fremgå særskilt eller som en refusion fra elselskabet. Hold øje med, at du faktisk får den nedsatte afgift, når du har fået installeret varmepumpen.

Tips til at minimere varmepumpens strømforbrug

Når først din varmepumpe er installeret, vil du naturligvis gerne have så lavt et elforbrug som muligt uden at gå på kompromis med komforten. Her er nogle gode råd til optimering af varmepumpens drift og boligens energiøkonomi:

Korrekt indstilling af anlægget

Få hjælp fra installatøren til at indregulere varmepumpen optimalt. Sæt fremløbstemperaturen så lavt som muligt, men stadig højt nok til at opvarme huset på kolde dage. En lavere driftstemperatur øger effektiviteten (COP). Undgå at bruge varmepumpens el-patron (el-varmelegeme) unødigt – den bør kun slå til i ekstreme frostperioder eller ved varmtvandsbehov, der overstiger pumpens kapacitet.

Jævn temperatur og styring

Varmepumper kører mest økonomisk under stabile forhold. Det kan bedst betale sig at holde en nogenlunde konstant komforttemperatur i huset fremfor at skrue meget op og ned. Udnyt gerne evt. ferieindstilling eller natsænkning med måde – for kraftig sænkning kan få pumpen til at arbejde ekstra næste morgen. Moderne varmepumper og styringer kan selv tilpasse driften efter ude-temperaturen; sørg for disse funktioner er aktiveret og korrekt indstillet.

Løbende vedligeholdelse

Sørg for at serviceeftersyn bliver overholdt (typisk én gang om året, medmindre andet anbefales). En ren og velserviceret varmepumpe kører mere effektivt. Rens filtrene/ventilationsåbninger (hvis det er en luft/luft-model, rengør filtrene jævnligt, og for luft/vand holdes ude-delen fri for blade, støv og snavs). Tjek også om udedelen står frit og har god luftgennemstrømning – blokeringer kan nedsætte effektiviteten.

Isolér boligen og varmesystemet

Jo mindre varme dit hus taber, desto mindre skal varmepumpen levere – og desto mindre strøm bruger den. Det bedste du kan gøre for at reducere elforbruget, er derfor at forbedre isoleringen i loft, vægge og gulv samt tætte vinduer og døre. Selv rørisolering på varmerør kan bidrage til, at den producerede varme ikke går til spilde. Overvej også om dine radiatorer er store nok til lavtemperaturdrift; større radiatorer eller gulvvarme kan gøre det muligt at køre med lavere fremløbstemperatur.

Udnyt billig strøm (hvis muligt)

Har du en timeafregnet elaftale eller eventuelt solceller, kan du planlægge lidt efter hvornår strømmen er billigst. Varmepumpen kan fx varme ekstra op eller lade varmtvandsbeholderen helt op i de timer, hvor elprisen er lav, og så arbejde mindre når prisen er høj. Det kræver en styring eller vane til at justere efter pris, men kan spare yderligere på elregningen.

Med disse tiltag kan du sikre, at din varmepumpe kører så effektivt som muligt. Kombinationen af en god varmepumpe, korrekt drift og et velisoleret hus giver dig maksimal besparelse og komfort. På den måde får du det fulde udbytte af investeringen i din varmepumpe – både på varmeregningen og for klimaet.

Konklusion

En varmepumpe kan drastisk reducere dine varmeudgifter og dit CO₂-aftryk. Vi har set, at strømforbruget for en luft-til-vand varmepumpe i et typisk parcelhus ligger i omegnen af nogle få tusinde kWh om året, hvilket omregnet til kroner som regel gør varmepumpen markant billigere i drift end traditionelle fossile varmekilder.

Med vores beregningsmodel (og den tilhørende interaktive beregner) kan du selv estimere, hvad en varmepumpe vil koste i drift for din bolig. Glem ikke at benytte den reducerede elafgift for elopvarmning – den er med til at forbedre regnestykket yderligere i varmepumpens favør.

Samtidig er det vigtigt at optimere varmepumpens drift gennem korrekt indstilling, vedligeholdelse og forbedringer af husets isolering. Jo bedre disse faktorer er på plads, desto lavere et strømforbrug og jo højere besparelse kan du opnå.

Bottom line: En luft-til-vand-varmepumpe bruger strøm, ja, men den leverer 3–5 gange så meget varme igen for den strøm. Det gør den til en effektiv og økonomisk løsning for de fleste boligejere. Med de nuværende elpriser og afgiftsfordele er en varmepumpe en investering, der hurtigt kan tjene sig selv hjem i form af lavere varmeregninger – og som bonus får du en grønnere bolig.

God fornøjelse med at beregne dine egne potentielle besparelser og med at holde varmen på en smartere måde!