Isolering af loft og hulmure

Isolering af loft

Varme stiger opad – derfor er det en særlig god ide med isolering på dit loft. Dette reducerer din varmeregning og forbedrer samtidig dit indeklima.

De fleste huse har allerede en vis mængde isolering på loftet fra dengang huset blev bygget, men isoleringen falder med tiden sammen. Hvis huset er gammelt, kan der derfor være mange penge at spare årligt.

Huse fra før 1980 vil typisk have mindre end 200mm isolering. Nye huse har mellem 450mm og 500mm. Vi anbefaler derfor, at der lægges yderligere isolering.

Hulmursisolering

 Isolering af hulmure har siden 1978 været et krav for nye huse. Hvis dit hus er ældre end det, vil det derfor være en god ide, at få det undersøgt. Med hulmursisolering vil du opleve mindre træk og slippe af med kolde vægge.

Hvis dit hus er yngre, men du oplever kolde vægge, så er isoleringen i muren muligvis faldet sammen. Det kan være en god ide at få lagt en ny omgang isolering.

Når vi undersøger isolering af hulmurerne, borer vi et hul i fugen mellem to mursten, og kigger med et lille kamera. Mangler der isolering, så fylder vi hulrummet mellem yder- og indervæg. Metoden efterlader færre ”ar” på facaden end ved udtagning af hele mursten.

Når isoleringen indblæses i en hulmur, vil alle hulrum blive fyldt ud. Derved sikres en effektiv hulmursisolering, som kommer ud i alle hjørner og sprækker af ydervæggen.

Vi bruger papiruld – genanvendt fra gamle aviser!

Papiruld er et isoleringsgranulat, som sikrer en ensartet isolering, og at varmen i huset ikke slipper ud – som en dyne, der ligger hen over huset.

Papiruld er produceret af overskuds- og genbrugsaviser, som har en fantastisk isoleringsevne. Det er derved et fuldt genanvendt produkt! Det belaster ikke klimaet at producere selve isoleringsmaterialet, som man ofte ser med andre isoleringstyper.

Parpirulden vi bruger hedder Isocell, og er certificeret både i forhold til bæredygtighed og isoleringsevne. Isocell papiruld er brandsikkert, og har fået den bedste muligt bedømmelse i sin kategori.

Isocell papirsolering er også mere lydisolerende end andre isoleringstyper, og du får dermed et større komfort med mindre støj fra omgivelserne om dit hus.

Skriv dig op til nyheder fra Bodil omkring energirenovering, teknologiske fremskridt og meget mere